Uansvarlige dagpengeforslag

09.03.2009

Arbejdsmarkedskommissionens dagpengeforslag er gammeldags og uansvarlige, siger Djøf.


Arbejdsmarkedskommissionen kom d. 29.9.2008 med sit udspil til regeringen om ændringer i dagpengesystemet.

- Arbejdsmarkedskommisssonen vælger desværre at se bort fra et helt presserende problem. Vi har brug for et dagpengesystem, der kan rumme mindst to modeller: en med den nuværende ydelse i en forholdsvis lang periode, og en med en højere ydelse, som man så til gengæld kun får udbetalt i en kortere periode, siger formanden for Djøfs Overenskomstforening, Lars Qvistgaard .

Hvis ikke dagpengene får et klækkeligt løft, kan de højere lønnede ikke bruge det til ret meget - de skal alligevel ud og sælge deres bolig med det samme, hvis de mister deres job. Og hvorfor betale til et gammeldags system, der ikke passer til dine behov?

Det er udgangspunktet for det forslag, Djøf nu går til politikerne med.

- Arbejdsmarkedskommissionen lægger desuden op til at beskære det eneste element, der hidtil har været positivt for unge akademikere - dimittendordningen. Udspillet foreslår, at alle, der har taget en uddannelse, straffes med halve dagpenge efter bare 6 måneders ledighed. Det er ikke alene urimeligt, det er også helt uansvarligt.

Da ungereglerne i sin tid blev vedtaget, var det netop for at få flere ufaglærte unge til at tage en uddannelse. I en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på veluddannede unge, giver det mildest talt ikke mening at gøre det mindre attraktivt at studere.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op