Indlægget har været bragt i Politiken d. 19.10.2008
Af Lars Qvistgaard , Formand For Djøfs Overenskomstforening
I disse dage forhandles der om milliarderne i globaliseringspuljen til forskning og uddannelse. Mit budskab til politikerne er: Ret op på investeringerne i nye forskere, så pengene tildeles efter talent - i modsætning til i dag efter hvilket fag, de studerende har læst. Det kræver flere forskeruddannelser på de fag, der uddanner 2/3 af talentet, nemlig samfundsvidenskab og humaniora.
En ny Djøf -analyse på grundlag af tal fra Danske Universiteter viser, at hvor der på sundheds-, natur- og teknisk videnskab er ned til 7 studerende for hver ph.d.-stipendiat, så er der inden for samfundsvidenskab kun 1 ph.d.-stilling pr. 58 studerende. Nåleøjet for forskertalenterne på samfundsvidenskab er med andre ord seks gange vanskeligere at komme igennem end på naturvidenskab.
Denne meget skæve fordeling har tilmed udsigt til at blive endnu skævere de kommende år. For det oprindelige globaliseringsforlig fra 2006 tildeler 90 procent (!) af midlerne afsat til ph.d.-uddannelse frem til 2010 til naturvidenskab, sundheds- og teknisk videnskab samt it.
Den hidtidige politiske prioritering er klar. Men er den klog? Bør det ikke være de allerbedste talenter, der uddannes til forskere? De samfundsvidenskabelige og humanistiske områder uddanner ca. 67 procent af alle kandidaterne, men har blot 10 procent af midlerne til forskeruddannelse. Dette kan end ikke sikre generationsskiftet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter.
Den skæve fordelingsnøgle betyder omvendt, at f.eks. naturvidenskab på Københavns Universitet i 2010 skal optage halvdelen af kandidatårgangen på ph.d.-uddannelser. Det vil i så fald forudsætte, at hver anden studerende har forskerpotentiale. Er det realistisk?
Dette alt imens der på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter går særdeles dygtige og forskningsinteresserede unge mennesker rundt, som kun kan drømme om at komme gennem nåleøjet. Djøf mener, at den nuværende fordelingsnøgle sætter kvaliteten ud af spillet. Skævdelingen er løbet løbsk.
Når hver anden kandidat føres op til landets højeste uddannelsesniveau, så må man begynde at spørge sig selv, om der ikke er tale om overuddannelse. Naturvidenskab mv. får med den nuværende udgave af globaliseringsforliget øget ph.d.-optaget i en sådan grad, at ph.d.-graden begynder at erstatte kandidatgraden som en forventet afgangsgrad fra universiteterne. Det vil sige, at den reelle studietid forlænges med 3 års ph.d.-uddannelse. Globaliseringsmidlerne skal sikre en forskningsindsats, som forbereder det danske samfund til en bred vifte af - ofte endnu helt ukendte - udfordringer. Dette kræver bidrag fra alle forskningsområderne. Derfor er det utroligt vigtigt at finde de velkvalificerede forskertalenter. Det er dem, indsatsen skal koncentreres om. Ellers medfører udmøntningen af forskeruddannelsesmidlerne blot en uplanlagt forlængelse af kandidatuddannelserne på nogle områder og en begrænsning af antallet af nødvendige forskere på andre.