Djøf punkterer myter om kvinder og ledelse

06.10.2008 Der skal tages mere håndfast fat om ligestillingen i Danmark. Reelt har ligestillingen på ledelsesområdet stået stille i årtier. Djøf spiller nu ud med krav om flere kvinder i ledelser og bestyrelser.


"Vi kan ikke bare vente". Sådan lyder overskriften på Djøfs nye rapport fra en taskforce om køn og ledelse, der gennemhuller en lang række myter og forestillinger om, hvorfor der ikke er flere kvinder repræsenteret i danske bestyrelser og på direktionsgangene i den offentlige og private sektor.

- Jeg har haft den klare holdning, at der ikke er brug for kvoter. At der ikke er grund til at tvinge nogen til noget, der alligevel sker af sig selv. Men så fik jeg Djøfs rapport om køn og ledelse i hænderne. Det var noget af en øjenåbner, siger Djøfs formand Finn Borch Andersen.

Han hæfter sig bl.a. ved, at den forholdsmæssige andel af kvindelige ledere reelt ikke er steget igennem de sidste mange år. Og at Danmark ligger på en pinlig 23. plads i EU. I bestyrelserne går udviklingen direkte i den forkerte retning.

Djøf foreslår derfor, at Folketinget sætter mål for andelen af kvinder i bestyrelserne i de større virksomheder og børsnoterede selskaber. Offentlige arbejdspladser skal forpligtes til at sikre lige repræsentation mellem kønnene - konkret at de skal ansætte kvinder i lederstillinger i et antal, der svarer til andelen af kvinder i rekrutteringsgrundlaget. Det er ikke godt nok, at andelen af nyudnævnte kvinder i lederstillinger er steget til 45 pct. når andelen er kvinder i rekrutteringsgrundlaget er 60 pct.

Rapporten bygger bl.a. på en stor undersøgelse af djøfernes holdning til køn og ledelse. Her dokumenteres det, at djøf-kvinderne har ambitioner om at bliver ledere i lige så stort omfang som mændene. Det vil 7 ud af 10 djøf-kvinder, og gennemhuller dermed myten om, at kvinder selv fravælger ledelsesposterne.

Djøfs hovedbestyrelse har besluttet at Djøf tilslutter sig Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse. Det betyder, at Djøf som organisation nu også skal opstille konkrete mål for, hvordan Djøf vil arbejde for at få flere kvinder ind på ledende poster.

Se hele rapporten ved at klikke på linket "Køn og ledelse" i boksen øverst til højre.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op