Djøf: Ned med topskatten på uddannelse

21.11.2008 Djøf er tilfreds med, at der omsider er politisk bevægelse mod en nødvendig skattereform, der piller ved topskatten.


- Topskatten er en særskat på uddannelse. Det må man have modet til at gøre noget ved, når Danmarks største udfordring er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi må og skal lykkes med at hæve uddannelsesniveauet. Derfor er Djøf svært tilfreds med, at der nu omsider er politisk bevægelse mod en nødvendig skattereform. Nu må det ikke ende i ingenting og politisk fnidder som den kuldsejlede dagpengereform, siger Djøfs formand Finn Borch Andersen fra Djøf repræsentantskabsmøde i dag d. 20. november 2008.

- Da vi indledte Djøfs skattearbejde i 2006, skortede det ikke på advarsler om, at det var et dødfødt projekt pga. skattestoppet, erindrer Finn Borch Andersen. Men nu har partier både til højre og venstre og senest LO bevæget sig i debatten om topskatten og en nødvendig skattereform. Det hilser vi selvsagt velkomment.

- Alle mener, at det er klogt at uddanne sig og bruge uddannelsen i Danmark. Men bagefter møder man en mur af mellem- og topskat på omkring 20 % ved indkomster over 347.000 kr. Det hænger ikke sammen. Forhåbentlig kan de seneste politiske bevægelser bane vejen for, at vores skattesystem bringes til at matche globaliseringens udfordringer. Det drejer sig om at sikre en robust og fremtidssikret finansiering af velfærdssamfundets fordele, slutter Finn Borch Andersen.

Djøf foreslår en sexet model, der hæver bundgrænsen for topskat med 66.666 kr. Det vil reducere antallet af topskatteydere med ca. 500.000 - altså en halvering i forhold til i dag. Djøfs model er en fuldt finansieret skatteomlægning, hvor lettelsen krone for krone finansieres ved at hæve andre skatter og afgifter.

Finn Borch Andersen blev genvalgt for en 2-års periode.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op