Lidt flad udmelding

Kære DJØF, som medlem forekommer det ligt beskæmmende, at man præsentere fordelene ved offentlighedslovsforslaget med så brede, overordnede vendinger. Som det sker her. Andre meldinger om forslaget går på, at forslaget ikke bringer nye forbedringer der øger offentligheden i administrationen. De ændringer der tidligere er blevet præsenteret har vist sig enten at være kodificering af gældende praksis eller slet ikke at være forbedringer, f.eks. 10 dages reglen. Den noget ensidige fremstilling af fordele ved "afskærmet ministerbetjening" er, for mig at se, meget uheldige. DJØF'ere er også borgere i et samfund, hvor et levende demokrati forudsætter adgang til administrationens og parlamentets beslutningsgrundlag. Hertil kommer det vigtige forhold, at Danmark er et majoritetsdemokrati, hvor parlamentet kontrollerer sig selv. Vi har ikke som mange andre vestlige demokratier stærke forfatningsværn i form af f.eks. en orfatningsdomstol, der fører tilsyn med, at ministre ikke overskrider deres beføjelser. Som de seneste 10 års politisk virkelighed i Danmark, så er bliver den interne parlamentskontrol tilmed illusorisk, når det er muligt at tælle til 90. Så meget desto mere, at det vigtigt - også for embedsmændene - at offentligheden og ikke mindst pressen har de bedst mulige betingelser for at bidrage til gennemsigtighed og diskussion. I denne sammenhæng må man minde om de mange vanskeligheder som dette års modtager af Cavlingprisen, Jesper Tynel, har haft i sit arbejde. Ikke mindst på grund af den allerede i dag dårligt fungerede offentlighedslov. Tynell hører i øvrigt til blandt de journalister, som advarer mod en række af de ændringer, som det nye forslag indeholder, ikke mindst forslagene udtagelse af "uformelle notater" og ministerbetjening. Trods problemerne lykkedes det Tynell, gennem ihærdigt arbejde af afsløre en række alvorlige problemer i et dansk ministerium. DJØFs logik om beskyttelse af embedsmændene er i denne sammenhæng hul og tager ikke højde for offentlighedslovens evne til at forebygge ulovligheder. Kun med en god offentlighed i hånden kan vi DJØFere have forventning om, at ministre holder sig på måtten, og helst slet ikke kræver ulovlige tjenester af sine embedsmænd. Dette er den offensive strategi. DJØF synes mere at forfølge en deffensiv strategi, hvor loven ikke giver indsigt i enkelte embedsmænds handlinger, når først mistanken opstår, om at der er foregået noget ulovligt. At dette netop synes at være DJØF strategi fremgår også af den helt ulidelige tavshed fra DJØFs side efter de talrige afsløringer Tynell har foretaget. Som DJØF medlem håber jeg, at DJØF i fremtiden vil gå mere offensivt, åbent og demokratiorienteret til værks.