Offentlighedslov øger lukketheden

02.03.2010 Djøf kritiserer det nye forslag til offentlighedslov på en række områder.


Efter næste 8 års arbejde fremlagde Offentlighedskommissionen i november en betænkning og udkast til en ny lov om offentlighed i forvaltningen. Udkastet indeholder mange fornuftige fremskridt. En vidtgående offentlighed om hvad der foregår i den offentlige sektor og i de politiske processer er et helt nødvendigt grundlag for et velfungerende demokrati. Åbenhed skaber effektivitet og legitimitet om de beslutninger, der bliver truffet, skriver Djøf i sit høringssvar.

Men forslaget indeholder også nogle knaster, som skaber mere forvirring end klarhed. Forslaget til ny offentlighedslov indskrænker offentlighedens adgang til at få aktindsigt - bl.a. for at begrænse væksten i ressourceforbruget til at fremskaffe de ønskede dokumenter.

"De foreslåede regler er på en række punkter mulige at fortolke meget snævert eller meget vidtgående, og det vil koste betydelige ressourcer i det enkelte tilfælde at afklare grænsedragningen, ligesom en grænsedragning på dette grundlag forventeligt vil medføre en del afklaring hos Folketingets Ombudsmand og ved domstolene. Djøf vil støtte en større klarhed i reglerne", skriver Djøf i høringssvaret.

På en række andre områder foreslår et flertal i offentlighedskommissionen også en begrænsning af offentlighedens indsigt i de processer og det grundlag, der ligger til grund for politiske beslutninger.

"Djøf anerkender behovet for at afskærme den konkrete ministerbetjening. Det skal være muligt i et tillidsfuldt og troværdigt miljø præget af faglighed at afsøge og afprøve de mange muligheder, der er for at vurdere et spørgsmål og den efter forholdene bedste besvarelse. Et sådant miljø fordrer en vidtgående fortrodlighed i den proces, der bidrager til forberedelse af ministerens beslutninger. Men Djøf mener, at den foresående afgrænsning dels øger lukketheden i et utilfredsstillende omfang og dels efterlader omfattende tvivlsspørgsmål", skriver Djøf.

Samme argumentation går igen i en kritik af begrænsning af indsigt i de politiske forhandlinger der går forud for ny lovgivning.

Bemærkningerne til offentlighedsloven indgår nu i Justitsministeriets videre arbejde med at formulere et nyt udkast inden det bliver forelagt Folketinget. Der er ikke sat tidsfrist på, hvornår lovudkastet skal fremsættes, men det forventes at ske i det kommende folketingsår, der begynder til oktober.

Du kan se hele høringssvaret i boksen øverst til højre på siden, hvor du også kan finde et overblik.

Lidt flad udmelding


Af Klaus Pedersen | 20-03-2010 22:46:42

Kære DJØF, som medlem forekommer det ligt beskæmmende, at man præsentere fordelene ved offentlighedslovsforslaget med så brede, overordnede vendinger. Som det sker her. Andre meldinger om forslaget går på, at forslaget ikke bringer nye forbedringer der øger offentligheden i administrationen. De ændringer der tidligere er blevet præsenteret har vist sig enten at være kodificering af gældende praksis eller slet ikke at være forbedringer, f.eks. 10 dages reglen. Den noget ensidige fremstilling af fordele ved "afskærmet ministerbetjening" er, for mig at se, meget uheldige. DJØF'ere er også borgere i et samfund, hvor et levende demokrati forudsætter adgang til administrationens og parlamentets beslutningsgrundlag. Hertil kommer det vigtige forhold, at Danmark er et majoritetsdemokrati, hvor parlamentet kontrollerer sig selv. Vi har ikke som mange andre vestlige demokratier stærke forfatningsværn i form af f.eks. en orfatningsdomstol, der fører tilsyn med, at ministre ikke overskrider deres beføjelser. Som de seneste 10 års politisk virkelighed i Danmark, så er bliver den interne parlamentskontrol tilmed illusorisk, når det er muligt at tælle til 90. Så meget desto mere, at det vigtigt - også for embedsmændene - at offentligheden og ikke mindst pressen har de bedst mulige betingelser for at bidrage til gennemsigtighed og diskussion. I denne sammenhæng må man minde om de mange vanskeligheder som dette års modtager af Cavlingprisen, Jesper Tynel, har haft i sit arbejde. Ikke mindst på grund af den allerede i dag dårligt fungerede offentlighedslov. Tynell hører i øvrigt til blandt de journalister, som advarer mod en række af de ændringer, som det nye forslag indeholder, ikke mindst forslagene udtagelse af "uformelle notater" og ministerbetjening. Trods problemerne lykkedes det Tynell, gennem ihærdigt arbejde af afsløre en række alvorlige problemer i et dansk ministerium. DJØFs logik om beskyttelse af embedsmændene er i denne sammenhæng hul og tager ikke højde for offentlighedslovens evne til at forebygge ulovligheder. Kun med en god offentlighed i hånden kan vi DJØFere have forventning om, at ministre holder sig på måtten, og helst slet ikke kræver ulovlige tjenester af sine embedsmænd. Dette er den offensive strategi. DJØF synes mere at forfølge en deffensiv strategi, hvor loven ikke giver indsigt i enkelte embedsmænds handlinger, når først mistanken opstår, om at der er foregået noget ulovligt. At dette netop synes at være DJØF strategi fremgår også af den helt ulidelige tavshed fra DJØFs side efter de talrige afsløringer Tynell har foretaget. Som DJØF medlem håber jeg, at DJØF i fremtiden vil gå mere offensivt, åbent og demokratiorienteret til værks.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op