Nyuddannedes ledighed koster milliarder

21.11.2011

Ledigheden blandt unge med videregående uddannelser koster samfundet milliarder af kroner. Derfor skal den nye regering investere i at sætte gang i beskæftigelsen og ikke mindst skabe match mellem højtuddannede og små- og mellemstore virksomheder.


Det at komme skævt ind på arbejdsmarkedet forfølger den enkelte mange år frem. En ny undersøgelse fra Djøf og AE-rådet dokumenterer, at den høje ledighed blandt de unge nyuddannede har voldsomme konsekvenser for både samfundet og den enkelte. Ikke bare her og nu, men også langt ind i fremtiden.

 

Nyuddannede unge, der går direkte ud i ledighed i mindst et halvt år, kan se frem til store tab af både beskæftigelseschancer og lønindtægt. Inden for en tidshorisont på tre år mister disse unge alt efter deres uddannelse mellem 19 og 25 % om året i erhvervsindkomst. Og statskassen taber 255 mio. kr. om året på grund af mistede skatteindtægter. 

 

Selv om langt de fleste trods alt senere finder job, indhenter mange aldrig det store løntab, og samtidig er risikoen for at stå uden arbejde syv år efter endt uddannelse 22 % højere end for nyuddannede, der fik arbejde med det samme.

 

Med den stadigt stigende ledighed bliver ungdomsarbejdsløsheden dyrere dag for dag. Derfor skal der investeres i arbejde til vores unge her og nu. 

 

I S-SF-R´s finanslovsforslag var der ikke afsat én ekstra krone til den landsdækkende akademikerkampagne, hvor små og mellemstore virksomheder matches med dygtige, ledige akademikere. Men efter at Djøf i medierne kriserede regeringen for at svigte de unge ledige, begyndte der at ske noget i finanslovsforhandlingerne. Først fandt regeringen flere midler til Videnpilotordningen, så der i 2012 nu er penge til at ca. 250 små og mellemstore virksomheder kan få gennemført et innovationsprojekt ved at ansætte deres første akademiker med løntilskud.

 

Djøf vil også gerne have et væsentligt større beløb til den opsøgende indsats, hvor små og mellemstore virksomheder matches med akademikere. For selv nu under krisen er det muligt form mindre end 15.000 kr. at skabe et jobmatch mellem en privat virksomhed og en ledig akademiker.  Det skal ses i forhold til, at den nye undersøgelse viser, at statskassen sparer 300.000 hver gang det undgås, at én højtuddannet bliver langvarigt dimittendledig.

 På den baggrund har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (i Politiken 19. november 2011) åbnet for, at der også afsættes nye penge til matchningsindsatsen.  

Djøf vil holde regeringen fast på løftet om, at de nye penge anvendes målrettet til at øge den private beskæftigelse.

Hele undersøgelsen kan læses via linket til højre på denne side.

Her kan du også læse Djøfbladets leder af Djøfs formand Lisa Herold Ferbing om Djøfs forventninger til, at regeringen sikrer en ordentlig økonomi i de ordninger, der skal hjælpe de ledige nyuddannede akademikere i beskæftigelse.

Desuden er der link til artikel i Djøfbladet, hvor Djøfs formand Lisa Herold Ferbing og arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Ibsen kommenterer analysen.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

Ledighed rammer alle grupper - IKKE kun nyuddannede


Af Anette Andersen | 23-11-2011 12:56:18

Jeg er snart SÅ træt af at høre om de nyuddannedes fortrædeligheder, hvad angår ledighed.
ALLE grupper er og bliver ramt og har det svært. Og som jeg nævnte for Michael Valentin i en email. er min personlige holdning, at nyuddannde, medmindre naturligvis der er tale om ældre nyudannede, trods alt har en mere fair chance for at få job netop qua deres alder.
Dels bliver yngre akademikere ikke sat på sidelinjen eller frasorteret - tværtom positiv særbehandlet. Og det kan man så diskutere effekten af og have en given holdning til. Dels har de almindeligvis en længere tidshorisont at trække på end eksempelvis ældre akademikere. Det 'grå guld' som der taltes så meget om, godt nok for et par år siden, synes jeg efterfølgende har vist sig at være en 'and' - altså ikke juleand. Trods argumenterne vel stadig burde være gældende: erfaring, kompetence, ekspertise etc. - krise eller ej.
I forlængelse af det økonomiske aspekt af argumentationen i denne artikel og debat vil jeg med mit eksempel anføre, hvor mange penge, der bruges på hvor lidt. Jobcenteret har arrangeret en aktivering i form af et coaching-kursus for mig på i alt 4 timer forløbende over 4 uger. Det er for så vidt fint nok og kan muligvis give mig inspiration. Min pointe er blot, at sådan et tiltag er super dyrt. Konsulent ydelser er hamrende bekostelige. Og det er da 'vist' staten, der betaler. Så hvordan er det lige pengene bruges?
Skulle man, som faglig organisation - også for ansatte og ikke kun for ledere - overveje at dreje fokus fifty-fifty lige og dermed også tage HELE erhvervslivet og arbejdsgivere i ed - sådan for alvor. I stedet for at behandle dem forkælede børn og gå omkring dem som katten om den varme grød.
Så vidt jeg ved, er 2-parts arbejdsmarkedssystemet da endnu ikke afskaffet - omend dagpengeperioden lige blev 'garotteret' ned til 2 år. Alligevel er der til stadig og udelukkende fokus - altså hvad angår pligter, ansvar, økonomiske nedskæringer, job'øgende' og jobsøgende tiltag etc. - på lønmodtagere og stat. mens fokus på erhvervslivet er deres stakkels situation og hvor hårdt de har det.
Og så en sidste kommentar - ikke ment som en underkendelse - men som en holdning til, at undersøgelser, statistikker, analyser mm., efter min mening, bør læses som det de er - nemlig subjektive overvejelser over et givent emne og med et givent afsæt i en overordnet referenceramme eller et koncept.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Af Anonym | 23-11-2011 13:46:00

Uanset hvor meget du skriver, ændrer det ikke nævneværdigt ved det faktum, at unge akademikere, herunder nyuddannede, i forhold til tidens krav og konjunkturer, har og har haft væsentligt sværere ved at få stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet, end den mere modne generation af akademikere.

Det reelle problem er i virkeligheden de lønkrav de faglige organsationer stiller ved overenskomstforhandlingerne, for mere vil have mere hvis man allerede sidder på den grønne gren...

Her synes jeg DJØF har lidt af en udfordring, hvis man vrkelig mener at man vil gøre noget ved ledigheden for nyuddanede.

Det er ikke helt nok kun at pointere når der sker en sådan skævvridning.

Skriv et svarSkriv et svar

3

Akademiker kampagnen - Et proaktivt tiltag


Af Jonas Brincker | 23-11-2011 15:39:47

Først og fremmest vil jeg give et klap på skulderen til DJØF og vise min taknemmelighed over for den kamp de kæmper i øjeblikket på det her område.

Det er absolut nødvendigt at DJØF går foran på det her område og hjælper staten med at hjælpe sig selv.

Jeg har oplevet akademiker kampagnen tæt på og ved, at det er noget der virkelig rykker. Jeg ved også at der er mange i den private sektor, som er åben for det og gør virkelig mange gode tiltag for det her, fordi de kan se muligheder i det.

Annette, du skal ikke være bange for at unge nyuddannede stjæler dit job, for det er ikke det der sker. Det, der er faren, er at gode samfundsborgere uddannes til arbejdsløshed og dermed spilder en kæmpe investering i uddannelse på gulvet. Og tilmed skabes der ikke den innovation og vækst, som der kunne være skabt - og dermed bliver sandsynligheden for at dit job forsvinder større. Og vi får desuden mindre velfærd for vores skattekroner.

Jeg blev uddannet cand merc i 2009 og min situation er helt klart vanskeliggjort af at jeg ikke kom hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Men jeg fandt dog et godt arbejde og har haft det indtil nu.

Jeg synes det er unfair at mange nyuddannede i provinsen er tvunget til at bruge løntilskudsordninger for at kunne komme i job - især fordi de trækker på dagpengeretten. Ikke desto mindre er disse ordninger bydende nødvendige, for ellers vil rigtig mange nyuddannede helt klart blive tabt på gulvet og være tvunget til at søge jobs i produktion, detailhandel osv. frem for det de er uddannet til. Og det gælder i mange tilfælde også for cand merc, cand jur og cand oecon uddannede.

Skriv et svarSkriv et svar

4

Ja, ledighed rammer alle grupper - men nyuddannede i særdeleshed


Af Esben Ehlers | 24-11-2011 22:38:17

Det er helt rigigt som Anette Andersen skriver, at krisen rammer alle grupper, men jeg er samtidig nødt til at anføre, at den i særdeleshed rammer nyuddannede.
Og hvorfor nu det? Jo, først og fremmest fordi man oplever på en gang både at være underkvalificeret og overkvalificeret. Jeg står nemlig i denne fortrinlige situation at være nyuddannet. Og det er godt nok op ad bakke, skal jeg hilse og sige. Som nyuddannet mangler jeg helt grundlæggende erfaring, og i en tid hvor det virkelig er arbejdsgivers "marked" - altså, hvor denne kan vælge og vrage - er det virkelig vanskeligt at få foden indenfor og få den erfaring, der kan kvalificere en videre i ens fremtidige arbejdsliv. I den forstand er man som nyuddannet underkvalificeret. For såvel offentlige som private virksomheder/institutioner er så tryghedssøgende, at de kun tør ansætte nogen de kan sætte lige til arbejdet (med faren for at skabe en lukket kultur, hvilket jeg ikke fatter, at de ikke er bange for - så meget for initiativ og innovation).
Men det er jo krisetider, så man ansøger jo også job man (på papiret) er overkvalificeret til. Men her får man afslag, med henvisning til at det ikke vil udvikle en akademiker. (Og så tager man jo også jobbet fra en, der måske netop er uddannet indenfor det pågældende - for her er der jo også masser af arbejdsløse).
Men nu vil jeg ikke skrive mere, for jeg har en ansøgning liggende, som jeg hellere må vende tilbage til, selvom jeg formentlig får et svar tilbage på et tidspunkt om at man har modtaget 117 ansøgninger og har haft tre til samtale, hvorfor man desværre må meddele, at stillingen er besat til anden side.

Med venlig hilsen
Esben

Skriv et svarSkriv et svar

1

Risikogrupper - "unge" og "gamle"


Af Martin | 30-11-2011 16:59:22

Jeg tror vi skal holde fokus på risikogrupperne - som jeg definere som langtidsledige under 30 og over 55. Når man er ung har man for lidt erfaringer - når man er grå i toppen for mange - et mærkeligt system !
Til januar har jeg gået i 2 år - er fyldt 55 år - og har søgt 350 stillinger.(der stod 350 ! )
Det er også klart at hvis man ryger ud af arbejdsmarked i en alder af 55 år, så er det slut - og man kan se frem til overførselsindkomst i mange år frem.
Læste i finansloven at det vil være mulig at få gratis buskørekort / truckkørekort - Djøf har vrkeligt en udfordring i de kommende 3 parts forhandlinger !

Skriv et svarSkriv et svar

0

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op