Mere skat på fast ejendom

Skal betale for mindre topskat


SFs mål om at hæve grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat er både forfriskende og helt  nødvendig for en kommende skattereform, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. 

Det skal være mere attraktivt at uddanne sig og at arbejde i Danmark – både for danskerne og for den udenlandske arbejdskraft, vi har brug for at tiltrække.  Derfor skal grænsen for topskatten hæves, så den reelt er en topskat på de ca. 10 pct. højeste indkomster og ikke en slags mellemskat. Topskatten var oprindeligt tænkt som en ekstra skat til de danskere, der tjente allermest, men i dag rammer den også tømrere, smede, sygeplejersker og fuldmægtige Det er hverken rimeligt eller befordrende for viljen til at arbejde mere, siger Lisa Herold Ferbing. 

Djøf vil finansiere lempelsen med mere skat på fast ejendom.

Der er ikke råd til ufinansierede skattelettelser, og vi ser ikke nogen anden udvej, end at betale skattelettelsen på arbejde med en langsigtet forhøjelse af skatten på fast ejendom. Her er vi helt på linje med blandt andre de økonomiske vismænd.  

Skat på fast ejendom er en stabil og langsigtet indtægtskilde arbejde, og ved at finansiere skattelettelserne på arbejde med en højere beskatning af ejendom sikrer vi os samtidig en socialt ballanceret skattereform. Indfasningen skal naturligvis ske gradvist af hensyn til finanspolitik, boligmarked og boligejere, understreger Lisa Herold Ferbing.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op