Længe ønsket afskaffelse af multimedieskatten

Med afskaffelsen multimedieskatten er vi et skridt nærmere, at børnefamilier med to udearbejdende forældre får en chance for at få hverdagen til at hænge sammen uden at blive økonomisk straffet for det, mener djøf


”Det er fantastisk positivt, at vi med det nye regeringsgrundlag nu endelig ser ud til at få afskaffet multimedieskatten. Djøf har fra starten ment, at det var en helt og aldeles urimelig beskatning af nødvendige arbejdsredskaber - og vel at mærke arbejdsredskaber, som både øger medarbejdernes muligheder for fleksibel løsning af arbejdsopgaverne, giver øget produktivitet og samtidig giver bedre balance mellem arbejde og privatliv,” siger formanden for Djøfs privatansatte medlemmer, Allan Luplau.

”Med afskaffelsen er vi et skridt nærmere, at børnefamilier med to udearbejdende forældre får en chance for at få hverdagen til at hænge sammen - uden at blive straffet økonomisk for at lægge nogle timers arbejde, når børnene er lagt i seng.

Den fleksibilitet er i øvrigt helt nødvendig for, at alle kan bidrage til det løft i produktiviteten, der skal få Danmark ud af den økonomiske krise”, siger Allan Luplau.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op