Af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs overenskomstforening for offentligt ansatte

Vinteren 2011/12 bliver en iskold periode for den offentlige administration. Overalt i staten er man i disse uger og måneder i gang med at planlægge realiseringen af regeringens krav om, at der skal spares 2,5 pct. af administrationsudgifterne i 2012 og 5 pct. i 2013. Og billedet er det samme i kommunerne. Alene i Københavns Kommune lægger man an til at spare 500 millioner kroner på administrationen fra 2012 og årene frem.

Administrative besparelser og fokuseret administration lyder besnærende. Men det vil helt uundgåeligt få konsekvenser. Både for borgerne og virksomhederne i form af længere sagsbehandlingstider og dårligere service. Men også for medarbejderne. Endnu er det for tidligt at sige, hvor mange hundreder – måske tusinder - stillinger, der bliver nedlagt, og i hvilket omfang det kan klares ved naturlig afgang - eller om vi kommer til at se egentlige afskedigelsesrunder.

I debatten om administrative nedskæringer er der et totalt fravær af politikere, der forholder sig til, hvilke opgaver der ikke fremover skal løses – eller i hvilken kvalitet, politikerne ønsker dem udført. Det er ansvarsforflygtigelse og resultatet er, at medarbejderne blot bliver bedt om at løbe endnu stærkere. Så vi kan frygte, at endnu flere bukker under for stress.

I grundlaget for SRSF-regeringen er det kønt formuleret, at regeringen vil iværksætte en "reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering". "Effektivitet, kvalitet og service" skal i fokus i stedet for "opfyldelse af proceskrav". Det vil måske kunne lette nogle af de administrative byrder i den offentlige sektor, men overskrifter gør det ikke alene. Vi savner den konkrete udmøntning. Og tilsyneladende er man allerede gået i gang med høsten, før der overhovedet er sået.

Samtidig er det et åbent spørgsmål, hvor stor besparelsen reelt er, når de fyrede kan se frem til en periode på dagpenge, ligesom det bliver meget vanskeligt for nyuddannede at få fodfæste på det offentlige arbejdsmarked. Man fristes ligefrem til at spørge, om det nu virkelig er klogt at foretage så store offentlige personaletilpasninger på nuværende tidspunkt.

Det er hovedløst samfundsøkonomisk spild at lade højtuddannede gå ledige. Arbejdsmarkedet må ikke fryse til, og derfor skal der i langt højere grad sættes fuld turbo på initiativer, der kan bidrage til jobskabelsen i den private sektor, når det offentlige ikke slår til. 8 ud af 10 danske virksomheder har ikke en eneste højtuddannet medarbejder ansat – selv om det er dokumenteret, at de bidrager positivt til virksomhedernes vækst og udvikling. Små og mellemstore virksomheder, som ikke kender værdien af højtuddannet arbejdskraft, skal inspireres til at turde prøve at ansætte højtuddannede – ved direkte henvendelser og gennem lønstøtteordninger i en periode. Desværre er der ingen lette veje ud af den økonomiske krise, som også har ramt Danmark. Men bevidstløse nedskæringer uden mål eller perspektiv er en blindgyde.

Indlægget har været bragt i Politiken d. 3.12.2011