”Det kan godt være, at hensigten med den private barselsfond var at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, men den virker desværre stik modsat. Privatansatte mænd og deres arbejdsgivere har reelt ikke adgang til at få penge fra fonden. Det er diskriminerende og urimeligt overfor de fædre, der gerne vil være der for deres børn. Og det er absurd, at et moderne samfund som Danmark stadig har regler, der direkte modarbejder ligestilling,” siger Allan Luplau, formand for de privatansatte djøfere.

Den private barselsfond giver private arbejdsgivere mulighed for at få refusion for 21 ugers barsel til deling mellem forældrene plus to uger til hver i starten af barslen. Når den lille er 23 uger gammel, bliver der lukket for kassen. Da naturen er sådan indrettet, at kvinder typisk ammer de første fire-seks måneder, kan mændenes arbejdsgivere reelt ikke nå at få refusion fra barselsfonden. Hvis far alligevel vælger at tage barsel, når mor går tilbage på arbejde, er han kun sikret dagpenge.

”Mange af vores mandlige medlemmer tror, at barselsfonden betyder, at deres arbejdsgivere kan få refusion fra fonden, når de vil på barsel. Derfor får vi desværre mange henvendelser fra fædre, som har fået afvist et ønske om barsel med løn, fordi deres arbejdsgiver ikke har råd.

Det er møgærgerligt, for vi ved, at mænd, som kan få fuld løn under orlov, faktisk holder orlov. Det har trods alt stor økonomisk betydning for en familie at skulle undvære en løn - især mandens løn, der stadig traditionelt er den højeste,” siger Allan Luplau.

Djøf har foreslået, at barselsordningen bliver udvidet med retten til tre måneders øremærket barselsorlov med fuld løn til fædre. Mændene skal kunne holde barsel med refusion fra fonden indenfor hele den dagpengeberettigede periode, det vil sige et lille år efter fødslen.

”Uanset hvilken farve regeringen må have efter valget, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få ordningen ændret. Så længe mænd bliver betragtet som andenrangs forældre uden selvstændig ret til at bestemme, hvornår de vil tage orlov, bliver kvinderne stadig set som en ustabil arbejdskraft. Og så er der meget langt til ligestilling, siger Allan Luplau.”