Af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening for offentligt ansatte

Mens vi spændt venter på at høre, hvad regeringen konkret lægger op til ved de forestående 3-parts forhandlinger, er der mange gisninger om mulige udfald. Sikkert er det, at vi bliver mødt med krav om forøgelse af arbejdstiden. Et forslag som meningsmålingerne viser, et flertal af danskerne bakker op om. I Djøf udelukker vi ikke muligheden for en forøgelse af arbejdskraftudbuddet i fremtiden gennem en forøgelse af arbejdstiden, hvis det er forudsætningen for at bevare velfærden.

Men redskabet skal bruges med stor omtanke. Dels må de suppleres med væsentligt stærkere tiltag for at undgå øget stress og psykisk nedslidning. Og dels er der i særdeleshed grund til at oveveje, hvornår eventuelle ændringer træder i kraft.

I øjeblikket er der ikke just mangel på arbejdskraft. En ekstra ugentlig arbejdstime vil på den korte bane medføre, at 500 af vores 18.000 offentlige medlemmer risikerer at miste deres job med udsigt til at ende i en i forvejen alt for lang kø af ledige. Andre faggrupper har præcis samme udfordring. Så her og nu er der intet, der taler for at øge arbejdstiden. Der er tværtimod behov for en langt mere helhjertet indsats for at skabe de nødvendige jobs til alle. Det gælder ikke mindst for de dimittender som netop er på vej ud på arbejdsmarkedet og hvor en stor del er i risiko for at blive langtidsledige.

Indlægget har været bragt i Berlingske d. 6. maj 2012