Af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening

Politikernes seneste ungdomsfjendske påhit er et forslag om at kræve SU tilbage fra unge, der har lyttet til politikernes mange ord om behovet for globalt udsyn og erfaringer, og vælger at tage et job i udlandet efter deres uddannelse. Det er vel bedre, at de unge rejser til udlandet og får globale erfaringer end at de går ledige herhjemme? Et problem som desværre er aktuelt for flere og flere af de nyuddannede akademikere. Samtidig får de unge at vide, at de skal skynde sig gennem deres uddannelser og de skal straffes, hvis de kommer til at starte på en forkert uddannelse og skifter uddannelsesretning.

Det er bemærkelsesværdigt hvor travlt politikerne har med at lade ungdommen betale regningen for den økonomiske genopretning, Danmark er i gang med. En genopretning der desværre synes at have tabt perspektivet for fremtiden. En fremtid hvor flere og bedre uddannede unge er svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Prognoser viser, at der alene på Djøfs område kommer til at mangle 20.000 samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kandidater i 2030. Og det betyder, at samfundet mister værdiskabelse for op imod 19 mia. kroner om året. Penge investeret i uddannelse og forskning betaler sig hjem igen, og det er derfor uforståeligt, at netop det område holder hårdest for i de nedskæringer, Finansloven planlægger. Det tyder desværre på alvorlig mangel på fremsyn og erkendelse af de voldsomme udfordringer, Danmark står over for, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence.

Der synes at være en politisk konsensus om, at unge i dag er forkælede og sagtens kan tage sig sammen og spænde livremmen ind. Det er ikke den virkelighed, vi hører fra de 19.000 studentermedlemmer i Djøf. De kan fortælle om en travl og stresset hverdag, hvor studierne skal passes ved siden af et studierelevant erhvervsarbejde og helst også frivilligt arbejde i idrætsklubben eller lignende, der alt sammen pynter på cv’et, når de skal ud og søge job. Og når de har afsluttet deres uddannelse og forhåbentlig får det første job, er virkeligheden for mange af dem, at de ikke engang har råd til at holde den ferie, de har krav på, fordi de selv skal betale. Derfor har Djøf stillet forslag om at nyuddannede i det første job skal have lov at holde ferie med løn det første år. Men det vil kun være et lille plaster på hele den ungdomsforskrækkede retorik, vi er vidende til i disse år.

I mange år har det været god latin i Danmark, at lade de bredeste skuldre bære de tungeste byrder – økonomisk set. Men i takt med at der bliver flere og flere ældre, er det åbenbart vigtigere at tilgodese deres behov i stedet for at interessere sig for fremtiden.