Der tegner sig nu politisk vilje til at give Funktionærloven et serviceeftersyn. Et behov, Djøf længe har talt for.
Baggrunden er en ny undersøgelse blandt alle lønmodtagergrupper, som Epinion har foretaget for Djøf. Undersøgelsen dokumenterer, at op mod 100.000 medarbejdere, som er blevet fyret inden for det første år af deres ansættelse, ikke har fået nogen rimelig begrundelse for opsigelsen. Hvis man er ansat efter funktionærlovens bestemmelser, har man først krav på at få en forklaring på fyresedlen efter 12 måneders ansættelse.
Det er helt urimelige vilkår, lyder det nu fra politikerne på Christiansborg, som har erklæret sig villige til at kigge nærmere på bestemmelserne i Funktionærloven.
- Vi vil gerne være med til at foretage et serviceeftersyn af funktionærloven. Det virker umiddelbart fornuftigt at ændre bestemmelsen om, at man som lønmodtager først kan kræve erstatning for en usaglig fyring, hvis man har været ansat ét år, siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen til Jyllands-Posten d. 26. januar 2012.
Samme melding kommer fra de radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq:
- Jeg er forbavset over, at så mange tilsyneladende ikke får en ordentlig forklaring, selv om jeg godt ved, at der er en stor udskiftning på det danske arbejdsmarked, siger han til Jyllands-Posten.
Andre områder trænger sig også på
Allan Luplau, formand for Djøf Privat, er meget glad for de politiske meldinger fra Christiansborg.
- Man skal naturligvis have krav på en ordentlig forklaring, hvis man efter prøvetidens udløb bliver fyret. Og hvis forklaringen mangler, skal man kunne få en godtgørelse for usaglig afsked – også selv om man ikke har været ansat i et år. Pointen er ikke, at det skal være sværere at afskedige nye medarbejdere. Kun at det skal ske med en saglig begrundelse, siger Allan Luplau. Han gør desuden opmærksom på, at det fx er en saglig begrundelse, at virksomheden mangler ordrer.
- Og når politikerne alligevel skal kigge Funktionærloven efter i sømmene, er der andre områder, der også trænger sig på. For eksempel siger loven ikke noget om mænds ret til barselsorlov, påpeger Allan Luplau.
Funktionærloven er især et vigtigt redskab på store dele af det private arbejdsmarked, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster. Den ligger ofte til grund for de ansættelseskontrakter, der bliver indgået mellem virksomheder og medarbejdere. Det gælder eksempelvis for ca. ¾ af de godt 21.000 djøfere, som arbejder i private virksomheder. Funktionærloven er fra 1938, hvor kun et mindretal af lønmodtagerne var funktionærer. Det er 2 ud af 3 i dag.
Du kan se hele undersøgelsen via linket i boksen til højre.