Folketingsvalg: Invester i fremtiden, siger Djøf

26.08.2011

Djøf ser frem til dialog med det nye folketing om, hvordan man kan styrke uddannelserne og konkurrenceevnen.


Djøf glæder sig over, at valgdatoen er fastlagt, og at den reelle valgkamp afløser en pinlig periode med mummespil og uansvarlige overbud.

- Djøf håber på, at vælgerne vil sammensætte et folketing af politiske personligheder, der både har viljen og evnen til at sætte fremtiden på dagsordenen, siger Djøfs formand, Finn Borch Andersen.

- Der er store og aktuelle udfordringer med at trække Danmark ud af krisen. Men aktuelle løsninger skal have et langsigtet perspektiv. Arbejdsløsheden skal bekæmpes med uddannelse og andre langsigtede investeringer, som giver afkast hvert eneste år i fremtiden, og med kloge match af kvalificeret arbejdskraft og udviklingsorienterede virksomheder, siger Finn Borch Andersen.

Djøf har mange ideer og forslag til, hvordan man kan styrke uddannelserne og grundlaget for virksomhedernes idéudvikling og konkurrenceevne. Det ser vi frem til en dialog om med det nye folketing og regeringen, der sammen får overdraget ansvaret for at omsætte et mandat fra befolkningen til fire års indsats for fremtiden.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op