Djøf: Vækst med omvendt fortegn

Der er brug for flere og bedre uddannede, siger Djøf i en kommentar til Vækstforums oplæg om at afkorte uddannelserne


Vækstforums tanker om kortere universitetsuddannelser er udtryk for en kortsigtet og uambitiøs tankegang, der reelt modarbejder de vækstbehov, det danske samfund står over for, siger Finn Borch Andersen, formand for Djøf.

Målet med Vækstforum var at få nye ideer til at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Og derfor undrer det Djøf, at forslagene fra Vækstforum går stik imod den viden, vi har om, hvad der skaber vækst:

- Flere unge med bedre uddannelser er den eneste vej. Vores undersøgelser dokumenterer, at virksomhederne får behov for flere højtuddannede medarbejdere. Men Vækstforum og regeringen har valgt nogle kortsigtede løsningsforslag, der vil virke som at tisse i bukserne for at holde varmen. Den manglende ambition kan blive fatal for det danske samfund, siger Finn Borch Andersen.

Han finder det paradoksalt, at man med den ene hånd vil sikre bedre vilkår for nogle få elitestuderende, og med den anden hånd vil forkorte uddannelserne og sænke uddannelsesstøtten for de mange – og samtidig giver udtryk for, at de er enige med alle økonomiske eksperter i, at mere og bedre uddannelse til alle er vejen frem.

- Investeringer i uddannelse tjener sig hjem så snart kandidaten kommer i job. 1 pct. point stigning i antallet af personer med en lang videregående uddannelse giver 1 pct. højere BNP. Det er uforståeligt, at hele tankegangen i regeringens og vækstforum ser uddannelse som en udgift i stedet for en nødvendig investering. I stedet for at ville spare på området, er der brug for øgede investeringer, så vi kan få flere timer og bedre kvalitet i undervisningen, hvis vi skal kunne klare os i den globale konkurrence, siger Finn Borch Andersen. 

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op