Djøf til R: Kom ned af hesten

Folketinget må finde en løsning for de tusinder af ledige, der er ved at miste dagpengene.


- De Radikale markedsfører sig med, at ”Vi lytter. Også til økonomer”. I den aktuelle debat om dagpengereglerne vil det klæde partiet – og hele regeringen - også at lytte til de tusinder af ledige, der står til at falde helt ud af dagpengesystemet fra nytår til en uvis økonomisk skæbne. Kun et mindretal vil kunne få bistandshjælp, og det er en helt urimelig og dybt fortvivlende situation at stille de ledige og deres familier i. Politikerne må komme ned af hesten og forholde sig til den virkelighed, deres beslutninger fører til for almindelige lønmodtagere, der tilfældigvis er ramt af ledighed, siger Djøfs formand Lisa Herold Ferbing.

- Opstramningen af dagpengereglerne skete ved indledningen af en historisk lavkonjunktur. Det var udtryk for dårlig timing, og regeringen bør ved forhandlingerne om finansloven finde en løsning, så ledige ikke bliver tvunget fra hus og hjem. Det kan være en midlertidig forlængelse af dagpengeretten, en lempelse af reglerne for, hvor meget man skal arbejde for igen at kunne få dagpenge eller andre tiltag, der kan sikre de ledige et forsørgelsesgrundlag, fortsætter Djøf formanden.

- Når der er fundet en løsning på det akutte problem, kan politikerne så sætte sig sammen og overveje, om der ikke i stedet er brug for et fleksibelt dagpengesystem, der følger de aktuelle konjunkturer, så man ikke igen og igen ender i den situation, at dagpengeperioden er for lang i højkonjunktur og for kort i lavkonjunktur. Det forhold havde Arbejdsmarkedskommissionen også øje for.

Lisa Herold Ferbing er enig i, som også flere politikere har peget på, at en akut løsning ikke løser kernen af problemet:

- Vejen frem er naturligvis at sikre de ledige et job, så de kan få mulighed for at bruge deres kræfter og kompetencer. Der er intet, de over 3.000 ledige i Djøf hellere vil. Finansloven for 2013 bør derfor også sætte yderligere fokus på at skabe vækst og job i specielt den private sektor og hjælpe virksomhederne og de ledige til et godt match, slutter Lisa Herold Ferbing.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op