Regeringens udspil til en SU-reform fokuserer ensidigt på hastighed. De unge skal tidligere ind på studierne, og de skal være hurtigere til at gennemføre studierne – helst også hurtigere end den normerede studietid tilskriver.

Djøf noterer sig, at regeringens begrundelse for hastværket er et ønske om spare.

”Men hastværk er ofte lastværk, og regeringens iver efter besparelser kan blive meget dyr – både for den enkelte studerende og for samfundet. Udspillets hovedelementer vil reelt modarbejde de helt nødvendige bestræbelser på at få flere uddannet mere og bedre,” siger Djøfs forbundsformand, Finn Borch Andersen.

”Regeringen hævder, at en forhøjelse af fribeløbet, så den studerende kan arbejde mere ved siden af, vil medføre et lavere frafald, og at flere vil gennemføre på normeret tid. Det passer ikke. Tvært i mod viser analyser, at erhvervsarbejde bør holdes på de maksimalt 15 timer om ugen, som fribeløbet nu svarer til. Ellers får det negativ indflydelse på studieindsatsen og -gennemførslen.

Uddannelse er ikke et halvtidsjob. Når regeringen gør en pointe ud af at betragte det som et halvtidsjob, afspejler det manglende respekt for studiets værdi og dårlig forståelse for de krav, der stilles til den studerende. Hvis regeringen virkelig mener, at det er en reel mulighed at gennemføre på under normeret tid, er det et klart udtryk for, at der er noget galt med studiekvalitetens form - omfang og indhold. Kræfterne vil være langt bedre brugt på at højne kvaliteten.

I Djøf er vi ikke i tvivl om, at hver enkelt studerende både tjener sig selv og det danske samfund bedst ved at foretage et reflekteret og engageret valg af uddannelse og fokusere tid og kræfter på at tilegne sig viden under hele sit studium.

Det er det, der skaber de dygtige og motiverede medarbejder, vi har brug for. Og når det netop er hensynet til samfundsøkonomien, der ligger bag regeringens SU-spareplan, er det værd at huske på, at for hver samfundsvidenskabelig studerende, der falder fra sit studium, mister samfundet en gevinst på 580.000 kr. hvert år i dennes arbejdsliv”.