Djøf om 2020: God analyse men vi savner handling

Regeringens 2020-plan tegner den rigtige bane for udviklingen. Men der er et forbavsende fravær af konkrete initiativer, siger Djøf i en pressemeddelelse.


Regeringen præsenterer den helt rigtige analyse i 2020-planen ”Danmark i arbejde”, når det gælder behovet og mulighederne for at skabe ny vækst i det danske samfund. Det handler om at, vi har brug for mere uddannelse og at vi har brug for de akademiske uddannelser, der bidrager mest til vækst og produktivitet, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.  

Hun hæfter sig også ved, at regeringen påpeger, at der er brug for en skattereform, der gør det mere attraktivt at arbejde og uddanne sig.

Sammen med ambitionerne om at sikre de unge en bedre indgang til arbejdsmarkedet, og om at sikre et mindre sygefravær bl.a. ved forebyggelse og dermed mindre nedslidning af arbejdsstyrken, tegner der sig en helt rigtig bane for udviklingen, påpeger Lisa Herold Ferbing.

Djøfs formand undrer sig over, at 2020-planen stopper ved analysen:Der er et forbavsende fravær af initiativer, der skal gøre analysen til virkelighed. For eksempel er der kun en enkelt sætning i de 125 sider, der handler om at styrke videnpilotordningen for akademikere. Det er en god ordning, men den skal suppleres med andre initiativer for at få de mange nyuddannede akademikere i faste job i den private sektor.

Også på andre områder mangler der handling:

Problemet er, at vi ikke kan vente. Globaliseringspuljen, som bl.a. finansierer det aktuelle kvalitetsniveau på universiteternes uddannelser, falder bort med årets udgang. Vi venter derfor ikke bare på nødvendige forbedringer, men også på, at nye problemer afværges. Ventetiden kan derfor blive en meget dyr tid, siger Lisa Herold Ferbing.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op