Djøf nedlægger 20 stillinger

Stigende medlemstal er ikke nok til at sikre balance i Djøfs økonomi, som er påvirket af færre stillingsannoncer.


Trods konstant medlemsfremgang har Djøf nedlagt 20 stillinger, så der fremover kan komme balance mellem udgifter og indtægter.

- Djøf er ikke i krise, understreger Djøfs formand Finn Borch Andersen og fortsætter: Djøf har haft en markant medlemsvækst på 4,5 pct. i 2010 og støt stigende tilfredshed. Især flere studerende melder sig ind.

Han forklarer, at hovedårsagen til et forventet underskud i 2011 og 2012 skyldes et voldsomt fald i antallet af stillingsannoncer i Djøf bladet. Men også at JØP træder ud af størstedelen af den fælles administration med Djøf.

- Jobmarkedet for akademikere er helt på frysepunktet og det rammer både de ledige - men også vores indtægter fra salg af annoncer. Det er ikke holdbart i længden at køre med underskud på budgettet, så derfor har vi måttet nedlægge 20 stillinger og gennemført andre besparelser, siger Finn Borch Andersen.

10 af stillingsnedlæggelserne medfører afskedigelser, mens fire stillinger ikke bliver genbesat og 6 medarbejdere har fået en frivillig fratrædelsesordning. Djøf har fremover 224 medarbejdere ansat og pt. knap 73.000 medlemmer.

Djøfbladet er samlet set stadig en overskudsforretning for Djøf.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op