"Det er de andres skyld"

Universiteterne og videnskabsministeriet må tage ansvar for undervisningens kvalitet og omfang, mener Djøf Studerende


Af Theis Simonsen, formand for Djøf Studerende

Det er forstemmende, når man som studerende kan se på det ’blame-game’ som diskussionen om de alt for få undervisningstimer på landets universiteter har givet anledning til. Helt som forventet peger videnskabsministeren på universiteternes selvstyre, og de peger fingre tilbage og skyder skylden på lave bevillinger. Som studerende efterlades vi som gidsler fanget mellem ministerens ansvar og universiteternes selvstyre. Vi er egentlige ligeglade med, hvem der har skylden – faktum er, at der udbydes så få undervisningstimer, at det reelt ligner lovbrud, og at det har afgørende betydning for den kvalitet, de færdige kandidater har, og for hvor mange, der gennemfører studierne. Taberne er derfor både os studerende og det velfærdssamfund, som skal leve af vores kompetencer. Vi har med andre ord ikke råd til, at videnskabsministeren og universiteterne bruger tid og kræfter på dekonstruktive og reelt også helt uinteressante forsøg på at placere skylden. Hvis man ikke kan finde ud af, hvad der bliver af de bevillinger, videnskabsministeren henviser til, så undersøg det! Hvis universiteternes påpegning af, at bevillingerne er for lave, holder vand, så forhøj dem! Videnskabsministeren og universiteterne må komme ind i virkeligheden og ændre deres kurs fra gensidige beskyldninger til en reel vilje til at sammen at sikre reelle uddannelser og dermed forhøje timetallene til et fuldtidsstudium. Alt andet er spild af vores tid og samfundets investering. 

Indlægget har været bragt i dagbladet Politiken d. 22.2.2011

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op