Af Finn Borch Andersen, formand for Djøf

Lea har været ledig, siden hun blev færdig som jurist i december 2009. Stor var glæden derfor, da jobbet langt om længe kom i hus med start 1. november 2010. Og stor var forundringen over, at hun alligevel skal møde i A-kassen for at lære at skrive ansøgninger og CV – en uge inden hun skal begynde i jobbet. Der var ingen vej udenom. Ellers får A-kassen på nakken af Arbejdsdirektoratet. Regler er regler, og de skal håndhæves.

Eksemplet er blot et af mange, som illustrerer, at der er noget helt galt med det aktiverings- og kontrolsystem, der er bygget op. Det er åbenlyst ikke hensynet til den ledige, som er hovedformålet. Lea havde mere brug for tiden til at læse op på det juridiske stofområde, hun skal til at arbejde med. Og A-kassen forstår godt hendes frustration – og de vil egentlig hellere bruge tiden på at vejlede de ledige medlemmer. Men det må de ikke.

Der er brug for en grundig gennemgang af hele det rigide og til tider meningsløse apparat, der efterhånden er bygget op. Det forekommer som et helt unødigt spild af ressourcer, at både A-kasse og det kommunale jobcenter bruger størstedelen af deres tid på at kontrollere, om den ledige rent faktisk er jobsøgende. Og pådutte den ledige nogle tilbud, som i mange tilfælde rammer helt forbi. Der er forskel på behovet for rådgivning og vejleding for en højtuddannet akademiker og en 18-årig uden uddannelse. Den forståelse eksisterer tilsyneladende ikke.

En revision af hele beskæftigelsesindsatsen vil kunne frigøre ressourcer, der kan anvendes langt mere begavet og målrettet end tilfældet er i dag. I Djøf kan vi desværre se, at ledigheden blandt de nyuddannede stiger og stiger. Og vi ved, at rigtig mange virksomheder vil kunne få stor gavn og glæde af at få højtuddannede inden for dørene. I dag har 8 ud af 10 virksomheder ikke akademikere ansat, selv om det er dokumenteret, at de bidrager positivt til virksomhedernes vækst og udvikling – og dermed hjælper med at trække Danmark ud af lavkonjunkturen.

Vi savner, at beskæftigelsesministeren sætter sig i spidsen for en ambitiøs akademikerkampagne, der nedbryder virksomhedernes barrierer for at ansætte højtuddannede. En kampagne hvor ministeriet, a-kasserne og arbejdsmarkedets parter går sammen om en dedikeret indsats, der vil kunne bane vej for et godt match mellem ledige og virksomheder. Isbryderordninger og lignende har tidligere vist deres store effektivitet. Hvorfor ikke lære af de positive erfaringer – til fordel for virksomhederne, de ledige – og samfundet?