Ledigheden blandt københavnske akademikere er nu højere end i 2003, hvor den sidst toppede. 43 % af samtlige ledige akademikere i Danmark, bor i Københavns Kommune. I januar var der 2.549 ledige djøfere, og 1231 af dem er nyuddannede, der endnu ikke har haft deres første job. Det er en stigning på 30,7 % for ledige generelt og 29 % for dimittenderne sammenlignet med samme måned sidste år. Knap 40 % af de djøfere, der er blevet færdig med deres uddannelse inden for de sidste 12 måneder, er ledige.
Men regeringsinitiativerne er for nedadgående, når det kommer til at skabe jobs for akademikere i små og mellemstore virksomheder. I 2003 brugte regeringen 51 mio. kr. på en akademikerkampagne. I dag bruger regeringen blot 5 mio. kr.
De alarmerende ledighedstal får lidt utraditionelt fagforeningen Djøf, Københavns Kommune ved overborgmester Frank Jensen og Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev og den store virksomhed og akademikerarbejdsplads Rambøll til at sende et fælles opråb til regeringen, om at gøre det muligt at lave en målrettet indsats rettet mod især københavnske dimittender og små og mellemstore virksomheder.
Formand for Djøf, Finn Borch Andersen, er dybt bekymret over det stadigt stigende ledighedstal:
- ”Jeg er stærkt bekymret over krisens voldsomme konsekvenser ikke mindst for vores nyuddannede. De er i årevis blevet tudet ørene fulde af, at uddannelse er godt, styrker konkurrenceevnen og er fundamentet for at bevare velfærdssamfundet. Nu bare stiger deres arbejdsløshed” siger Djøfs formand Finn Borch Andersen.
- ”Djøf har gentagende gange foreslået beskæftigelsesministeren en vækstpakke med række initiativer, der har en dokumenteret, positiv effekt i små og mellemstore virksomheder. Jeg taler for eksempel om Erhvervs-phd’er, Trainee-, Videnpilot- og Isbryderordninger. Nye undersøgelser fra CBS viser, at hvis andelen af højtuddannede øges med 1 % i virksomhederne, så stiger BNP tilsvarende med 1 %” , siger Djøfs formand Finn Borch Andersen.
Halvdelen bor i København
Overborgmester Frank Jensen (S) i København ser også med stor alvor på problemet og håber, at regeringen vil være med til at finde en løsning:
- ”Næsten halvdelen af de ledige dimittender bor i Københavns Kommune. Derfor vil vi meget gerne indgå et partnerskab med erhvervslivet og fagforeninger om at få nyuddannede akademikere ind på små og mellemstore virksomheder, hvor der virkelig er potentiale for job og vækst” siger overborgmester Frank Jensen, der imidlertid mener, at lovgivningen vil modarbejde sådan en indsats.
- ”Desværre tager beskæftigelsesministeren ikke beskæftigelsessituationen alvorligt nok. Hendes kampagne, "Væk Med Bøvlet, Inger", skulle rydde en lang række regelforhindringer af vejen. Men der er stadig stive regler for akademikere, til trods for at køen af ledige akademikere vokser. Så man må undre sig over, at ministeren ignorerede akademikerne, da hendes ministerium for nylig lavede en isbryderordning for ledige uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau og personer over 50 år”, siger overborgmester Frank Jensen, der dermed opfordrer beskæftigelsesminister Inger Støjberg til at udbrede isbryderordningen, dvs et meget ubureaukratisk system, hvor virksomheder i et halvt år eller mere kan prøve at have en nyuddannet akademiker ansat med løntilskud, til akademikere.
Københavns nye Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev bakker op om kravet til ministeren og om partnerskabet med fagforeninger og erhvervslivet:
- ”Jeg vil gerne rose beskæftigelsesministeren for at rydder op i regeljunglen. Men jeg kan desværre ikke se, at beskæftigelsesministeren gør det nemmere for akademikerne i det første halve år, der er alt for bureaukratisk. Det er en skam, for ledigheden blandt akademikere er næsten fordoblet siden sommeren 2008. Hvis vi ikke tør handle nu, så kommer vi til at mangle den arbejdskraft om mindre end fem år. Og det er et stort problem, hvis vi fortsat vil have vækst og velfærd i morgendagens samfund.” påpeger Københavns Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R)
- ”I København har vi ikke tænkt os at lægge armene over kors og vente på beskæftigelsesministeren. Derfor satser vi offensivt på en rekordforøgelse af antallet af løntilskudspladser. Men vi mangler at få staten med, for de statslige arbejdspladser er et stort beskæftigelsesområde for akademikere. Nu må Beskæftigelsesministeren gå hele vejen og tage ansvar et på sig. Hun bør sætte sig i spidsen for, at antallet af statslige løntilskudspladser som minimum kommer op og matcher kommunerne i forhold til antal ansatte” siger Anna Mee Allerslev.
Behov for ny isbryderordning
Den løsning bakkes op af direktør Haakon Løe fra Rambøll Danmark, som har op mod 2000 akademikere ansat. Han mener, de nye tal for ledigheden blandt nyuddannede akademikere kalder på en hurtig løsning – både for de unge akademikere og for samfundets skyld:
- ”Det er meget vigtigt, at de unge efter en lang teoretisk uddannelse hurtigt kommer i arbejde og får erfaring med praktiske problemstillinger. Kun på denne måde bliver uddannelse og talent til reel kompetence for de unge og for virksomhederne. Erhvervslivet har brug for de unge her og nu, og samfundet har brug for deres viden og gå-på-mod på det lange sigt, ” siger Rambøll Danmarks direktør Haakon Løe.
- ”Erhvervsvirksomhederne har en opgave, og erfaringer viser at de får god valuta for pengene. Ikke mindst virksomheder, som har få eller ingen erfaringer med at ansætte unge med lange uddannelser kan her få en gylden chance. Med en ny Isbryderordning, vil de få øjnene op for akademikeres kvaliteter,” slutter Haakon Løe.