”Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.”
Så klart står det i universitetslovens formålsparagraf, og det er ikke helt tilfældigt, siger Djøfs formand, Finn Borch Andersen, der efter en uges intens debat giver syv bud på en mere berigende og kvalificeret debat.
| 1.
|
Det er vigtigt, at forskere deltager i debatter, så deres faglige indsigt kan styrke andres grundlag for at vurdere en sag. Når man kender det faglige indhold, vil man have bedre forudsætninger for at kunne orientere sig i en debat og bedømme de beslutninger, der træffes.
|
| 2.
|
Forskere skal kunne tåle kontant debat.
|
| 3.
|
Forskere har ytringsfrihed ligesom alle andre, og de har oven i købet en opfordring til at deltage i den offentlige debat i universitetsloven, og debatindslag indgår i tildelingskriterierne for økonomiske midler til universiteterne.
|
| 4.
|
Forsøg på at sætte skel i forskeres ytringer ved at tillade nogle, der kaldes saglige, og undertrykke andre, der kaldes politiske eller private, er ødelæggende for den frie debat.
|
| 5.
|
Medierne vælger selv de forskere og andre eksperter, de ønsker at bruge i deres opgaveløsning, mens forskerne skal stå på mål for deres faglige vurderinger.
|
| 6.
|
Politikerne må være åbne og ærlige om de grunde, der er til at skifte holdning.
|
| 7.
|
Universiteterne skal styrke og kvalificere debatten.
|
De enkelte bud er uddybet med aktuelle kommentarer i pdf-dokumentet til højre på siden.