Den offentlige sektor overser guldet
Medarbejdernes internationale erfaringer bruges kun i begrænset omfang i det offentlige. Videndelingen er som oftest sporadisk, tilfældig og forankret i "silotænkning", hvor man ikke tænker udover sit eget kontor eller arbejdsområde. Det betyder, at værdifuld viden tabes på gulvet, når hjemvendte medarbejdere genplaceres uden blik for deres internationale kompetencer. Kompetencer som både offentlige og private organisationer burde gøre brug af på tværs af institutioner og sektorer.
Djøf mener
At det offentlige er nødt til at tænke strategisk bredere, hvis man fremover skal agere internationalt kompetent og tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft med internationale kompetencer. I en arbejdsmarkedssituation med skærpet konkurrence om de kloge hoveder skal der være attraktive, internationale karrieremuligheder i det offentlige. Det skal være muligt og naturligt at kunne switche mellem internationale og nationale job i et karriereforløb på tværs i den offentlige sektor. Derfor må det offentlige tage ved lære af de dygtigste private virksomheder og udvikle nye værktøjer og incitamentsstrukturer. Bl.a. må de gøre op med silotænkningen og sætte øget fokus på vidensdeling på tværs af institutioner.
Det offentlige mindset er en barriere
Offentlige organisationer er hierarkisk opbygget, og det sætter spor i karrierevejene. Hvilket præger medarbejdernes holdning til de internationale muligheder. De tænker for meget i hierarki og for lidt i internationale netværk og innovative løsninger.
Djøf mener
Der er brug for mere fleksible organisationsmodeller, som sikrer, at den strategiske ledelse i det offentlige er internationalt funderet. Det internationale perspektiv må tænkes ind allerede i målfastsættelsen for organisationerne, i organiseringen af arbejdet og i rekrutteringen af ledere.
Offentlige strategier søges
Offentlige virksomheder vil gradvist tabe indflydelse og påvirkningsmuligheder i internationale fora som EU, ILO m.v., hvis der ikke er skarpt strategisk internationalt fokus. Derfor må barriererne for udviklingen af offentlige virksomheders internationale aktiviteter skubbes ud af banen, og de offentlige organisationer må udvikle strategier for den internationale indsats. Enkelte har heldigvis taget fat på opgaven.
Strategerne: De store private virksomheder
De private virksomheder er udsat for global konkurrence. Det har tvunget dem til at have klare strategiske mål for, hvordan globaliseringen skal tackles. Blandt virksomhederne er der markante forskelle i den internationale strategi. Fra store virksomheder, der har globale aktiviteter som strategisk udgangspunkt for hele værdikæden fx Carlsberg - over virksomheder, der eksporterer et dansk strategisk set-up fx Danske Bank - til små og mellemstore virksomheder, der kun så småt er begyndt på internationaliseringen.
Djøf mener
Generelt, at det er nødvendigt at styrke det internationale strategiarbejde og fokusere på de barrierer og potentialer, der er. Det betyder for nogle virksomheder et opgør med eksisterende "mentale modeller" og ændret praksis på en række områder. Det er nødvendigt at tage ved lære internationalt, men det er værd at understrege, at der også herhjemme er internationalt dygtige virksomheder, der kan inspirere andre.
Djøf mener
At det er nødvendigt at tænke mere i "strategiske overbygninger" og kompetenceudvikling for de små og mellemstore virksomheder, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence. Overbygningerne kan fx bestå i virksomhedsnetværk, systematisk vidensoverførelse mellem vidensinstitutioner og virksomheder og ansættelse af medarbejdere med de rigtige internationale kompetencer.