Hjemme igen - who cares?
Djøferne får ikke anerkendelse for deres internationale erfaringer, og det internationale arbejde hjælper dem ikke videre i karrieren herhjemme. Tværtimod. 31 procent af de erfarne djøfere vurderer, at et internationalt jobforløb har givet et tilbageskridt i karrieren ved hjemkomst.
Samtidig vurderes internationale kompetencer lavere i Danmark end i udlandet. Hver fjerde djøfer med international erfaring mener, at deres internationale kolleger har bedre karrieremuligheder i deres hjemlande efter udstationering.
Dét er hovedkonklusionerne i delundersøgelsen, hvor djøferne selv er kommet til orde. Den viser også, at internationalt arbejdende djøfere ikke har mulighed for at gøre systematisk brug af deres internationale erfaringer på de danske arbejdspladser. Næsten hver anden djøfer med international erfaring vurderer, at arbejdspladsen ikke prioriterer videndeling på arbejdspladsen.
Hvorfor rejser djøferne ud?
Hvad kræver det at få succes i et internationalt jobforløb? Djøferne fremhæver personlige egenskaber som evne til at samarbejde på tværs af nationaliteter, interkulturelle kompetencer, mobilitet, fleksibilitet og forandringsparathed. Der er stor overensstemmelse mellem djøfernes vurdering af egne kompetencer og deres vurdering af succeskriterier for et internationalt jobforløb.
Ser vi på djøfernes motivation, er den overordnede konklusion, at udsigten til personlige og faglige udfordringer driver djøfere til udlandet. Der er dog stor forskel på, hvad der derudover motiverer unge og ældre djøfere: De unge vælger udlandet for at fremme karrieren og få bedre jobmuligheder, mens de ældre søger til udlandet for få oplevelser med i bagagen og gøre en forskel bl.a. i den tredje verden. Derudover viser undersøgelsen at:
- Kvinder vægter oplevelser, personlig og faglig udvikling højere end mænd. Lavere beskatning i udlandet har forholdsvis beskeden betydning for djøferes valg af international karriere. Mænd er dog i højere grad end kvinder motiveret af lavere skat og højere løn.
- Djøferne fra de brede samfundsfaglige uddannelser er i højere grad end andre grupper motiveret af at gøre en forskel i den tredje verden. Juristerne er i højere grad motiveret af økonomi end andre samfundsfaglige uddannelsesgrupper.
Konsekvenser af manglende karrieremuligheder og manglende brug af internationale kompetencer giver sig således udslag i, at mange overvejer slet ikke at vende tilbage til Danmark.
- 24 % af djøferne overvejer ikke at vende tilbage til Danmark efter at have været i udlandet
Danske offentlige og private organisationer kan dog afhjælpe denne risiko for brain drain, hvis de sørger for medarbejderne i alle udstationeringens faser. Denne undersøgelse søger således at anskueliggøre for både organisationerne og deres medarbejdere, hvad de skal være opmærksomme på før, under og efter et internationalt jobforløb.
Hvilke djøfere er med i undersøgelsen?
Undersøgelsen er den sidste af i alt fire, der stiller skarpt på det internationale arbejdsmarked. Her kommer djøferne selv til orde: Resultaterne bygger på en kvantitativ undersøgelse blandt 585 djøfere med følgende baggrund:
- 34 % arbejder i øjeblikket i udlandet.
- 31 % af respondenterne har arbejdet i udlandet inden for de sidste 5 år.
Det er således en faggruppe med høj international mobilitet, som opererer på et globalt jobmarked.
Djøfernes funktioner kan beskrives således:
Og deres arbejdsområder er i hovedoverskrifter:
Djøf-kommentar
Det er paradoksalt, at hver tredje djøfer fra den offentlige og fra den private sektor vurderer, at deres internationale erfaringer har givet et tilbageskridt i karrieren ved hjemvenden. Paradoksalt fordi danske virksomheder og institutioner har brug for de erfaringer og kompetencer, som denne gruppe besidder, hvis de skal klare sig i en skærpet global konkurrence.
Hvis det danske gadekær ikke skal gro til og lukke sig om sig selv, er det indlysende, at danske arbejdsgivere skal blive væsentligt bedre til at tænke internationale kompetencer som et strategisk parameter. Og gøre det attraktivt for medarbejderne både at tage ud og høste internationale erfaringer og også komme hjem og bruge dem.
Pointen understreges af, at 24 % af de djøfere, der arbejder internationalt, ikke har planer om at vende tilbage til Danmark. Danmark risikerer derfor at miste værdifulde kompetencer, hvis det ikke også gøres attraktivt at vende hjem og anvende sine internationale kompetencer. Undersøgelsen peger således på en risiko for brain-drain på linje med andre undersøgelser. Og undersøgelsen peger også på en markant risiko for, at de danske virksomheder og institutioner får svært ved at klare sig i den skærpede konkurrence om de skarpe udenlandske hoveder i en eskalerende situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft.
I den forrige delundersøgelse blev det klart dokumenteret, at bevidste strategier for udstationering, hjemkomst og videndeling giver kontant udbytte på bundlinjen for de private virksomheder og større indflydelse for det offentlige. Djøf vil gerne give flere konstruktive bud på, hvordan internationaliseringen kan fremmes og udarbejder derfor i forlængelse af de fire undersøgelser en konkret handlingsplan for en styrkelse af internationaliseringen.