Danske virksomheder satser ikke på markeder med størst vækstpotentiale

Under halvdelen af de danske virksomheder satser på markeder i Asien, Sydamerika og Afrika, hvor vækstmulighederne er de største. 86 % har aktiviteter i Norden og 92 % i det øvrige Europa.

Hovedparten af små og mellemstore virksomheder oplever det danske marked som stort nok. Derved mister de konkurrencekraft over for de internationale virksomheder, der i stigende grad konkurrerer i Danmark. Men de små og mellemstore virksomheder, der bruger udstationering, er forholdsvis gode til at følge op med videndeling og bedre strategier.

Djøf mener

I en globaliseret virkelighed er det naturligt, at virksomhederne har en klar og konkret international strategi rettet mod markeder med størst vækstpotentiale. Djøf opfordrer virksomhederne til at udfordre vanetænkningen og styrke strategiarbejdet. Djøf medvirker gerne i samarbejdsinitiativer, der kan styrke denne bevægelse. Det kan være i samarbejde med branche- eller arbejdsgiverorganisationer eller på anden måde. Det er efter vores vurdering klart nødvendigt med nogle nye - gerne statsligt støttede - initiativer, der kan innovere de små og mellemstore virksomheder, der udgør en stor del af den danske erhvervsstruktur.

Den største værdi af udstationering, dvs. øget økonomisk afkast i den private sektor og voksende indflydelse for den offentlige sektor, opnås ved at udstationere erfarne medarbejdere og ledere. Men udbyttet høstes ikke fuldt ud, hvis der ikke er en veludviklet strategi for udstationeringen, herunder løbende opdatering hjemmefra, veltilrettelagt hjemkomst, støtte til forberedelse og familie m.v.

De offentlige organisationer bruger udstationering i øget omfang, men anvender kun opfølgning, videndeling og målrettede strategier i beskedent omfang. De udnytter dermed ikke potentialet og får derfor ikke den indflydelse i internationale fora, som de reelt har investeret ressourcer til.

De større private virksomheder har klarere strategier og mere fokus på opfølgning ved udstationering, men der er stadig et stort urealiseret potentiale også for disse virksomheder.

20 % af de udstationerede får tilbudt en højere stilling ved hjemkomst til Danmark.

Djøf mener

Virksomhederne og organisationerne har allerede lavet investeringen, men samler ikke guldet op. Og går derved glip af indtægter i den private sektor og øget indflydelse i den offentlige. Djøf opfordrer derfor til, at virksomhederne og de offentlige institutioner skærper strategierne for udstationering og videndeling. Det er dårligt lederskab ikke at gøre det rigtige og høste frugterne af sin investering. Djøf medvirker gerne med opskrifter og gode råd i samarbejde med virksomheder og de offentlige institutioner eller deres organisationer, fx i form inspirationspjecer, guidelines på seminarer, konferencer m.v.

Undersøgelsen påviser, at der skabes mest værdi i de private virksomheder og størst indflydelse for de offentlige organisationer ved at udstationere ældre erfarne eksperter og ledere. Det er imidlertid vigtigt for Djøf at pege på, at det naturligvis ikke er et argument for ikke at udstationere unge medarbejdere. En fremtidssikring af virksomhederne og organisationerne skal naturligvis indtænke oplæring og fastholdelse af yngre medarbejdere som en del af strategien.

Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, er det vigtigt, at det også kan betale sig at investere energi og ressourcer i en international karriere. Når det kun er 20 % af de udstationerede medarbejdere, der avancerer ved hjemkomsten, er det mildt sagt udtryk for manglende prioritering af internationale kompetencer. Djøf mener, at der må gøres op med vanetænkning og få indtænkt udstationering og internationale erfaringer som en naturlig del af et karriereforløb. De store private virksomheder er bedre til det end det offentlige, der tilsyneladende hænger fast i vanetænkning. Men der er i begge sektorer meget stor plads til forbedring

55 % af de adspurgte i det offentlige og private arbejder ikke systematisk med videndeling af international erfaring.

Især de industrielle virksomheder har problemer med at håndtere videndeling, hvorimod finanssektoren er bedst til systematisk videndeling.

Videndeling med hjemvendte medarbejdere er et overset potentiale hos stort set alle. Virksomhederne og organisationerne risikerer derfor at tabe viden og gå glip af innovationspotentiale.

Djøf mener

Viden er virksomhedernes vigtigste ressource. Der er ingen undskyldninger for at lade være med at styrke strategi, systemer og værktøjer til videndeling. Det er udtryk for inkompetence og ringe ledelse ikke at prioritere videndeling højt i alle facetter af det internationale arbejde.