I 2011 bragte Djøf bladet nr. 19 et tema, der omhandlede HR (Human Resources). I den forbindelse blev et tilfældigt udtræk af erhvervsaktive medlemmer spurgt om deres behov og erfaringer med HR.
Spørgeskemaet blev sendt ud til et tilfældigt udtræk af erhvervsaktive medlemmer i september 2011. Der er 1.232, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30.
Undersøgelsen viser bl.a.:
- Godt halvdelen af de menige oplever i nogen eller høj grad, at HR-afdelingen er synlig på deres arbejdsplads, mens lederne i klart højere grad oplever dette. Blandt lederne oplever tre ud fire i nogen eller høj grad, at HR-afdelingen er synlig.
- Godt hver femte leder i den offentlige sektor har angivet, at de ikke har en årlig lederudviklingssamtale.
- Knap 75 procent af lederne vurderer i nogen eller høj grad, at HR-politikken tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel og behov, mens det kun er knap halvdelen af de menige, der vurderer dette.
- Godt 70 procent af lederne vurderer, at HR-politikken tager udgangspunkt i ledelsens overordnede strategi, mens det tilsvarende tal for de menige er godt halvdelen. Hver fjerde menig ved ikke, om HR-politikken tager udgangspunkt i ledelsens overordnende strategi.
- Mere end 60 procent har vurderet kompetence udvikling blandt de tre emner, som de mener, er de vigtigste en HR-afdeling skal tage sig af, men det er langt fra den andel, der har prioriteret emnet blandt de tre, som de mener, at der er størst fokus på.
Tabelrapporten kan downloades via boksen øverst til højre.