Djøf foreslår reformer på uddannelse og skat

12.05.2009

Djøf vil fremtidssikre finansieringen af en velfungerende offentlig sektor. Djøf foreslår fuldt finansierede skatteomlægninger, der sænker marginalskatten, og større investeringer i uddannelse.


  • Danmarks hovedudfordring nr. 1 er manglen på velkvalificeret arbejdskraft. Store årgange går på pension og især den højtuddannede arbejdskraft bliver stadigt mere internationalt mobil.
  • Men Danmark er gået helt i stå, når det gælder om at højne uddannelsesniveauet. Ikke alene bliver vi overhalet af andre lande, vi konkurrerer med, vi sakker agterud. I DK faldt andelen af videreuddannede fra 44,8 % til 43,5 % fra 2000 til 2005. Vi bevæger os altså væk i forhold til regeringens mål om, at 50 % skal have en videregående uddannelse.
  • Samtidig er Danmark er det OECD-land, hvor det økonomiske afkast af at tage en videregående uddannelse er mindst.
  • Alle mener, at det er klogt at uddanne sig og bruge uddannelsen i Danmark. Men bagefter møder man en mur af mellem- og topskat på omkring 20 % ved indkomster over 350.000 kr.
  • Topskatten er i realiteten en særskat på uddannelse. Det må man have modet til at gøre noget ved, hvis man alvorligt mener, uddannelsesniveauet skal øges. De negative effekter på flid, karrierevalg, efteruddannelse og mobilitet skal reduceres.
  • Djøf vil løfte topskatten væk fra halvdelen af den million skatteydere, der i dag betaler den. Med fuld finansiering via stigninger i andre skatter og afgifter.
  • Samtidig skal større investeringer i uddannelse sikre, at flere unge kan indtræde tidligere på arbejdsmarkedet med en uddannelse af høj kvalitet. Der skal ressourcer til efteruddannelse af underviserne, belønning af god undervisning, mere og bedre vejledning, ordentlige fysiske rammer og tidssvarende IT-tilbud.
  • Hvis man gerne vil opretholde en velfungerende offentlig sektor - og det vil Djøf for at sikre et konkurrencedygtigt samfund - så skylder man svar på, hvordan den skal finansieres. Djøf har to bud:
  1. Fuldt finansierede skatteomlægninger, der sænker marginalskatten
  2. Større investeringer i uddannelse
 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op