Fase 5: Karrieren er med overskud

03.06.2009

Du er færdig med karriereskift og bruger overskud til mentorrolle.


Fasen er karakteriseret ved: 

  • Du er i den sidste del af din arbejdskarriere og har efterhånden lagt rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Du planlægger nok ikke flere karriereskift, og trives med at mestre dit job. Overskuddet giver du videre som mentor og historiebærer på arbejdspladsen.

  • Du har nok efterhånden styr på din pensionsopsparing og planlægger så småt den tredje alder. Måske bruger du tid sammen med dine børnebørn - måske er det venner og fritidsinteresser, der vægter tungest i livet uden for arbejdspladsen.

Livsfasen er symboliseret ved farven orange.

De orange

Senioren har ofte et større overskud både fagligt og menneskeligt end der tidligere har været i karrieren. Og den faglige og personlige udvikling sker stadig. Det kommer dels til udtryk gennem fortsat kompetenceudvikling og muligheden for en specialistrolle eller en mentorrolle. Er man topchef arbejder man formentlig på, at få efterfølgeren uddannet til at tage over, når arbejdslivet en gang skal slutte - men der kan godt være en del år til.

Medlemmerne i denne fase af livet ønsker en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, der også giver mulighed for tid til familie, venner og fritidsinteresser. Netværket plejes og prioriteres naturligvis også, og de nye seniorer er ambitiøse og forestiller sig en aktiv alderdom.

og andre vilkår er afgørende for den daglige trivsel, og løn er til forhandling hele året på det uformelle plan. Fokus på gode resultater er af betydning for at fastholde markedsværdien, men det er ikke den eneste årsag.

Der er simpelthen masser af kræfter, mod og engagement parret med viljen til at dele ud og at lære videre.

I Djøf varetager vi dine interesser ved at:

  • Djøf sætter fokus på vigtigheden af kontinuerlig kompetenceudvikling, fleksibilitet og stresshåndtering i det moderne arbejdsliv.

  • Djøf arbejder for det bredest mulige udbud af seniorordninger, der kan tilgodese dine individuelle behov.

  • Djøf understøtter medlemmet i dets karriereovervejelser og fremstå som en kompetent rådgiver og sparringspartner i forbindelse hermed.
 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op