Djøf forstår ligestilling som lige muligheder og lige rettigheder uanset køn. Det centrale er, at køn i sig selv - og de bevidste såvel som ubevidste forestillinger og forventninger, der knytter sig til det at være mand og kvinde - ikke forhindrer djøfere i at vælge og realisere den karriere, de ønsker og har potentiale til.
Ligestilling handler - som enhver vellykket personale- og kompetencepolitik - om, at have øje for, gøre brug af og udvikle den enkeltes medarbejders individuelle kompetencer, kvaliteter og styrker, så alle sikres et godt arbejdsmiljø og et udviklende arbejde.
Ligestilling handler om ligeløn, lige adgang til kompetenceudvikling, lige adgang til ledelsesposter, lige adgang til (barsels)orlov, hensyn til medarbejdernes forskellige behov mm.
En medlemsundersøgelse af køn og karriere fra 2008 viser blandt andet, at lederambitionerne blandt mandlige og kvindelige djøfere er på samme høje niveau (se link til Køn & Ledelse samt rapporten ”Vi kan ikke bare vente” i boksen til højre). Det er således ca. 70 procent af djøferne, der er eller gerne vil være ledere, uafhængigt af køn. I lyset af den nuværende markant højere andel af mandlige ledere i såvel den offentlige som private sektor, mener Djøf, at der sker en uhensigtsmæssig underudnyttelse af det samlede lederpotentiale blandt djøferne.
Djøf finder det endvidere pinligt, at Danmark ifølge EU-Kommissionen indtager en bundplacering som nr. 23 ud af 25 EU-lande, når det gælder kvinder i ledelse – navnlig i lyset af, at Danmark samtidig har Europas højeste erhvervsfrekvens for kvinder.
Ligestilling er ikke nødvendigvis det samme som en præcis fifty-fifty repræsentation af mænd og kvinder på alle Djøf-arbejdspladser på alle niveauer. Ud fra en antagelse om, at kompetencer er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn, mener Djøf til gengæld, at kønsfordelingen i ledelsen bør afspejle kønsfordelingen i det relevante rekrutteringslag.