Lederen har tillige normdannende ansvar, dvs. de værdier, som lederen lægger for arbejde og adfærd i organisationen, skal være reflekterede og bevidste. Det er vigtigt, at lederen er opmærksom på, at de krav til adfærd, der stilles til lederen, ikke nødvendigvis er de samme, som lederen kan stille til medarbejderne. Lederen kan naturligvis ikke altid være eksemplarisk i sin adfærd, men det er vigtigt, at lederen formår at italesætte eller forklare de situationer, der kan give anledning til undren.

Stress opstår, når kravene overstiger ressourcerne. Mens kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende, kan mobning og langvarig eller klinisk stress medføre sygdom og andet fravær fra arbejdspladsen. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand oplever stress i sådan et omfang, at de bliver syge af det, viser Djøfs undersøgelser. Hver sjette djøfer har oplevet mobning på arbejdspladsen.

Det bedste værn mod arbejdsbetinget stress er, når lederen sørger for, at opgavemængde, ressourcer og kompetencer passer sammen. Med knaphed på ressourcer er dette ikke altid muligt. Negativ stress er derfor et problem på Djøf-arbejdspladserne, hvor 63 pct. oplever, at arbejdspladsen er belastet af stress.  

Det er lederens pligt at tænke langsigtet i forhold til medarbejdernes arbejds- og stressbelastning og afværge skadevirkningerne i form af fravær og sygemeldinger. Lederen skal derfor være i stand til at opfange stress-signaler hos medarbejderne, og være villig til at gå ind og prioritere for medarbejderne. En måde er at tilpasse kvalitetsniveauet i forhold til den tid og de ressourcer, der er til rådighed. En anden måde er at lederen går opad og sikrer flere ressourcer til løsning af arbejdsopgaverne

Ledere bør have økonomiske og karrieremæssige incitamenter, der kan være med til at sikre, at deres ledelse giver god trivsel på arbejdspladsen. Incitamenterne kan opstilles i resultatkontrakter og på basis af løbende målinger af medarbejdertilfredsheden.

Lederen skal sikre, at der er rum til, at medarbejderne kan skabe balance mellem arbejdsliv og fritid. En nedskreven balancepolitik, der beskriver de reelle krav, forventninger og rettigheder - og som realistisk afspejler virkeligheden og mulighederne i organisationen - er et godt første skridt på vejen.