Ledere behøver ikke være ledere hele livet. Vi kan lære meget af at flytte rundt i systemet i forskellige roller og på forskellige niveauer. Det kræver imidlertid, at der bliver gjort op med, at vertikal ledelsesorientering tillægges mest værdi og prestige. ”Én gang leder - altid leder” burde være et levn fra en svunden tid, men er det desværre ikke.

For magt og indflydelse er blandt lederjobbets karakteristika. Begge dele kan være svære at lægge fra sig, når de først er en del af lederens profil på arbejdspladsen. At gå fra et lederjob til et specialistjob bliver derfor ofte anset som en degradering - ikke mindst af lederen selv. Dette er med til at hindre lederens mobilitet og karriereudvikling, uanset at hans eller hendes livsfase måske lægger op til en ændring af jobbets indhold.

Der er behov for en kulturændring på arbejdspladserne, således at spring mellem horisontal og vertikal karriere bliver legitime. Ledermobiliteten kan fx. være en del af en fastlagt og aftalt karriereplan i store organisationer eller mellem flere mindre virksomheder som samarbejder.

I en tid, hvor kravene til omstilling og fleksibilitet konstant stiger, er det nødvendigt, at flest mulige kompetencer bringes i spil og udvikles. Den strategisk tænkende organisation gør sig ikke kun overvejelser om, hvordan medarbejderstaben udvikler sine kompetencer mest muligt. Det indgår også i overvejelserne, hvordan virksomheden synliggør og fastholder den viden, som organisationen allerede besidder.