Virksomheder, der satser på mangfoldighed inden for køn, uddannelse og etnicitet, har op mod dobbelt så høj sandsynlighed for at være innovative end andre virksomheder. Det dokumenterer Forsknings- og Innovationsstyrelsen i rapporten "Innovation og mangfoldighed - ny viden og erfaringer med medarbejderdreven innovation". Rapporten kan findes i sin helhed via linket til højre på siden.
Rapporten kortlægger virksomhedernes grad af mangfoldighed gennem et såkaldt "mangfoldighedsindeks", der bygger på en omfattende statistik fra 1.700 virksomheder med over 20 ansatte. Undersøgelsen er repræsentativ for dansk erhvervsliv. Se resultater i tabellen herunder.
| En højere højere grad af mangfoldighed i mangfoldighedsindekset på: |
- øger oddset for, at virksomheden er innovativ med en faktor: |
| |
|
| Køn |
2,1 |
| Uddannelse |
1,5 |
| Etnicitet |
1,3 |
Beregningerne viser, at hvis en virksomhed øger sin mangfoldighed med hensyn til køn, vil chancen for at virksomheden er innovativ øges med en faktor 2,1 - dvs. 110 procent.
Hvis en virksomhed øger sin mangfoldighed med hensyn til medarbejdernes uddannelsesbaggrund, øges chancen for at virksomheden er innovativ øges med en faktor 1,5 - dvs. 50 procent.
Højtuddannede fordobler innovationen
Undersøgelsen viser også, hvordan en række øvrige faktorer påvirker virksomhedernes chancer for at være innovative. Hvis fx virksomheder har højtuddannede ansat øges sandsynlighed for at virksomheden er innovativ med 120 procent.
Undersøgelsen konkluderer, at et bredt flertal af virksomheder har brug for at arbejde mere strategisk med mangfoldighed og for at se fordelene ved mangfoldighed i forhold til innovation. Det gælder i høj grad også små og mellemstore virksomheder.
Rapporten peger også på, at der er behov for at udvide spektrummet af politikområder, der sætter fokus på mangfoldighed, så innovation, viden og uddannelse kan integreres med indsatsen for at fremme mangfoldighed i erhvervslivet.