Djøf finder det afgørende, at fremtidige eliteuddannelser har en tæt forbindelse til de etablerede uddannelser, så en satsning på de dygtigste studerende ikke trækker ressourcer fra de etablerede uddannelser, men tværtimod får en positiv afsmittende effekt.

Gensidigheden mellem eliteuddannelser og de allerede etablerede uddannelser samt mellem elitestuderende og almindelige studerende kan sikres på flere måder. En måde er at indføre kontrakter mellem den enkelte elitestuderende og universitetet. Dermed kan de elitestuderende knyttes til de almindelige uddannelsesforløb, herunder varetagelse af forskellige former for supplerende undervisning og/eller vejledning på de ordinære bacheloruddannelser, til forskernes arbejde, og til det offentlige og det private erhvervsliv.

Et andet spørgsmål, som Djøf har lagt afgørende vægt på, er målet med eliteuddannelse. Djøf anser det for afgørende, at eliteuddannelserne både kan fungere for den meget dygtige studerende, som vil være forsker, og den dygtige studerende, som vil virke i det offentlige eller private erhvervsliv. Derfor må der lægges vægt på, at uddannelserne både skal kunne have et erhvervsmæssigt og et forskningsmæssigt sigte. Kun dermed bliver sammenhængen mellem uddannelsens indretning og arbejdsmarkedsbehov essentiel. Hvis denne sammenhæng ikke er velfunderet, går danske private og offentlige virksomheder glip af et udviklingspotentiale forrest i den internationale konkurrence.

Et sådant tab vil ramme både små, innovative virksomheder, der arbejder med en målrettet ydelses- eller produktudvikling på grundlag af nyeste forskning, og store, forskningstunge virksomheder, hvis fortsatte beståen og succes afhænger af en effektiv adgang til ny viden til brug for udvikling. På samme måde befinder den offentlige sektor  sig i en position, hvor fortsat udvikling og kvalificering af den viden, der sikrer kvaliteten i såvel den kommunale, regionale og statslige forvaltning, er helt afgørende.