Globaliseringen stiller det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked over for nogle nye udfordringer, der betyder, at det danske samfund befinder sig i en situation, hvor mobiliteten mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdskraftens globale mobilitet er af hidtil usete dimensioner. Dette har betydning for den måde, det danske uddannelsessystem må kvalificere de studerende til at møde udfordringerne på. Djøf mener, at eliteuddannelse kan udgøre et centralt led i bestræbelserne på at sætte den enkelte studerende i stand til at løfte globaliseringens udfordringer.

Djøf har eliteuddannelse i et samfundsmæssigt perspektiv som omdrejningspunkt. Det har været afgørende for Djøf, at eliteuddannelse udfoldes på tre niveauer: Individ, universitet og samfund.

Eliteuddannelse skal derfor:

• sætte den enkelte studerende i stand til at udfolde sit læringsmæssige potentiale
  
• uddanne oplagte og efterspurgte medarbejdere i det stadigt stigende antal af videntunge og videngenererende private og offentlige virksomheder
  
• højne det enkelte universitets position i den internationale konkurrence om stadig mere internationalt mobile studerende.
  

For at imødekomme globaliseringens fordringer er der et voksende behov for højtuddannet samfundsvidenskabelig arbejdskraft. En fremtidig satsning på eliteuddannelse må derfor også være en fremtidig satsning på de samfundsvidenskabelige kompetencer, der er garanten for sikringen og videreudviklingen af en internationalt konkurrencedygtig privat og offentlig sektor.

Et grundlag for politikken har desuden været erkendelsen af, at de danske universitetsstudier på en del uddannelser tilbyder få undervisningstimer, og at der for mange studerende er tale om en lav studieintensitet. En række studerende ville altså kunne udfordres mere og opnå et højere niveau, og det er disse studerende, som Djøf har i tankerne i arbejdet med at identificere en mulig model for eliteuddannelse i Danmark.