Den korte bane

Djøfs politiske indsats har i øjeblikket fokus på regeringens kontante udmelding om, at dagpengeretten ikke bliver forlænget for de udfaldstruede og de midlertidige løsninger, der i stedet er besluttet.

Politisk har Djøf meldt ud: 

• Forlæng dagpengeretten yderligere i et halvt år. Djøf går ind for et konjunkturbaseret dagpengesystem. Og lemp genoptjeningskravet for dagpenge
• Gør omskolingsforløb eller privat jobtræning for langtidsledige til ”død periode”, så der ikke bruges af dagpengeperioden
• Afsæt midler til et korps af virksomhedskonsulenter, der matcher langtidsledige med virksomheder

Akut-pakkerne for udfaldstruede dagpengemodtagere

Regeringen har aftalt en særlig indsats med LO, FTF, AC, DA, KL og A-kassernes Samvirke. Der afsættes over en to-årig periode 332 mio. kr. til indsatsen, der primært består af en intensivering af kendte ”værktøjer” fx samtaler i jobcentre og A-kasser. Selv om alle parter bag aftalen bakker den op, er der ingen, der vurderer, at indsatsen er tilstrækkelig. Derfor er der vedtaget endnu en akutpakke. 

Den anden akutpakke skal frem til den 1. juli 2013 skaffe 12.500 akutjob fordelt med 7.500 i den private sektor og 5.000 job i den offentlige sektor. Aftalen om akutjob er indgået mellem, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner, LO, FTF, AC, finansministeriet og regeringen. Meget tyder dog på, at heller ikke denne pakke forhindrer alle langtidsledige i at miste forsørgelsesgrundlaget, så derfor er regeringen blevet presset til at indføre endnu en ordning. 

Akutpakke tre indeholder en livline, hvis den ledige går i gang med uddannelse. Den udfaldstruede ledige kan få 13.884 kr. i uddannelsesydelse om måneden i 6 måneder, hvis hun er forsørger og 10.413 kr. hvis ikke. Djøf har peget på, at det ville være smart med fx kortere erhvervsintroducerende kurser også gerne udbudt af private kursusudbydere.  Det er blevet afvist uvist af hvilke grunde.

Djøf er stærk kritisk over for den midlertidige karakter alle akutpakkerne har. Efter Djøfs vurdering er der brug for at tænke hele systemet om: sørge for et mere rationelt aktiveringssystem, der ikke spænder ben for dem, der har mest behov for hjælp, men tager udgangspunkt i virksomhedernes behov fx ved at booste indsatsen i små og store virksomheder med nye værktøjer. I det omfang konjunkturerne ikke kan afhjælpe ledigheden, må regeringen sørge for at skabe mere mobilitet på arbejdsmarkedet. For eksempel i form af orlovs- og opkvalificeringsordninger for beskæftigede.

Langsigtet

Djøf har i flere undersøgelser dokumenteret et stort jobpotentiale i små og mellemstore virksomheder. Og påvist at virksomheder, der ansætter højtuddannede øger værditilvæksten, innoverer mere og skaber øget beskæftigelse også for mellemuddannede, faglærte og ufaglærte. Derfor arbejder Djøf for at skabe flere, nye job i disse virksomheder

• Djøf mener, at fokus skal fastholdes på de initiativer, der har påviselig effekt og på den lange bane styrker Danmarks konkurrenceevne og væksten i erhvervslivet. Det drejer sig fx om Videnpilotordningen Akademikerkampagnen og Djøfs nye Vækstspireprojekt, der matcher private virksomheder med ledige højtuddannede
  
• Djøf arbejder for, at sammentænke erhvervspolitikken med beskæftigelsespolitikken og lade den være motor for jobskabelsen. Det er absurd, at de to systemer kører i hvert sit spor uden synligt eller forpligtende samarbejde
  
• Djøf arbejder for, at skabe en holdningsændring i arbejdsmarkedssystemet, som må møde de ledige med tillid. Systemet må og skal indrettes på en sådan måde, at det giver mening for de ledige
  
• Det er ressourcespild at lade op mod 100 jobcentre spredt over hele landet have ansvaret for akademikerindsatsen, når de ikke samarbejder. Derfor arbejder Djøf for at samle indsatsen for akademikere i større centrale enheder, fx i regionerne, der også har ansvaret for erhvervspolitikken. Eller i de store kommuner

Du kan læse mere om ordningerne gennem links til højre på siden.