Af Charlotte Gynde, advokat (L)

Hvad kan man forvente at få ud af tre dage i Lissabon sammen med EYBA’s medlemmer?  Nu sidder jeg så tilbage på kontoret i København og kan reflektere lidt over, hvad jeg fik ud af turen.

Jeg ser EYBA-weekenden som en investering i mit internationale netværk, der på sigt kan give mig et internationalt perspektiv og muligheder for at sende sager og ikke mindst modtage sager fra udlandet. Jeg ved dog også, at et netværk ikke bare bliver bygget op på én weekend. Det skal plejes. Men med de oplevelser, jeg har med hjem fra Lissabon, så skal jeg helt sikkert af sted til næste arrangement i Sheffield. Jeg vil bygge videre på mine internationale relationer.

Men lad os starte med begyndelsen.

Godt connected i EYBA
En kold torsdag eftermiddag i starten af marts mødtes jeg med FAAFs formand Martin Cumberland ved Kongens Nytorv Metrostation. Vi skulle af sted til Lissabon, som i år var lokationen for EYBA Spring Conference. Spørgsmålene til Martin er mange: Hvem kommer, hvilke typer vil jeg møde, hvad har Martin fået ud af sine tidligere ture, og hvad kan jeg forvente at få ud af at mødes med jævnaldrende kollegaer fra hele Europa?

Vi lander i Lissabons lufthavn og kører gennem de charmerende og lettere forfaldne gader, mens vi på vejen mod hotellet indånder den friske forårsluft. Vi runder kun lige hotellet og går så ud for at få noget at spise. Under middagen bipper der konstant sms’er ind på Martins telefon. Viberationerne fra telefonen er tegn på, at den mand er godt connected i EYBA. Det er selvfølgelig sms’er fra advokater fra andre lande, der er ankommet og ønsker at mødes efter maden.

Vi mødes med ca. 15 mennesker fra blandt andet England, Frankrig, Italien, Canada og USA. De har alle sammen har en naturlig åbenhed og interesse for at møde nye mennesker. Det er derfor intet problem at få talt med en masse mennesker fra mange forskellige steder. Snakken flyder let og muntert i løbet af hele aftenen.

Husk visitkort!
Næste morgen bimler mit vækkeur omkring kl. 8.00. På med skjorten og habitjakken. Et par hundrede meter nede ad gaden, må jeg vende om. Mine visitkort! Jeg har glemt mine store bunker af visitkort. Så jeg må tilbage – jeg er jo trods af alt rejst til Lissabon for at møde mennesker og etablere kontakter.

Til fredagens konference er alle klædt som på en almindelig dag på kontoret – en smule højtideligt, men det er helt fint, at der ikke bliver for meget feriestemning over påklædningen. Den skal jo gerne matche dagens (lange) program, der i hovedtræk handlede om Lissabon traktaten.

Det er helt tydeligt, at der er gjort et meget stort forarbejde. Der er inviteret flere spændende lokale talere, og der er mange forskellige interessante juridiske input. Programmet var måske en smule prætentiøst, og det var tydeligt, at man afvikler konferencer på en helt anden måde i Sydeuropa, end man er vant til hjemmefra. Men det skader aldrig at opleve, hvordan man gør tingene andre steder. I min verden er det nu heller ikke de juridiske input, der er mest afgørende, men det at have et fælles mødepunkt for andre advokater på samme niveau og alderstrin.

Kom ud af din comfort zone
Efter dagens program og en tur ud i forårsvejret gør vi klar til aftenens middag og efterfølgende fest. Netværksarrangementer kræver, at man kommer en lille smule uden for sin comfort zone og ikke sætter sig ved siden af dem, man kender i forvejen. Jeg kommer til at sidde sammen med en pige fra Kroatien, en fyr fra Spanien, to fra Luxembourg og en meget international fyr, der er født i Lissabon, arbejder i London med brasilianske forhold. Snakken går livligt og endnu mere livligt, da vi senere bliver lukket ind på stedets bar.

Dagen efter er der et væsentligt kortere program. Det er nemlig dagen for generalforsamling med efterfølgende frokost. Nu har vi alle nogle fælles oplevelser, der giver samtalen en smule mere lethed, men det føles allerede som om, vi kender hinanden meget bedre. Til frokosten får jeg delt flere visitkort ud, ligesom jeg får flere med mig hjem.  Og da dagens program slutter, har vi tid til at komme ud at nyde foråret sammen med flere af dem, vi havde talt med i løbet af fredagen. Det var skønt og afslappende - og alligevel får vi også vendt, hvilke arbejdsområder vi til dagligt sidder med.

Tillidsforhold med muligheder
Om aftenen kommer endnu en gang til at sidde blandt mennesker, jeg ikke har talt så meget med før, samtidig med at der også bliver flere og flere kendte ansigter i flokken. Det er som om, snakken går lettere, for hver time der går, og man får opbygget et større tillidsforhold til deltagerne.

Jeg har efter, jeg er kommet hjem skrevet flere mails med de deltagere, jeg mødte dernede, og jeg er blevet inviteret til flere arrangementer i de forskellige foreninger rundt omkring i Europa. Mulighederne for at bruge netværket er mange, og jeg er sikker på, at jeg godt kunne finde på at bruge flere af de deltagere, jeg har mødt, hvis jeg enten skal bruge en ekspert i engelsk ret eller skal sende en sag til Spanien. Jeg er også sikker på, at flere af dem jeg har mødt har det på samme måde.