En enestående mulighed for at networke og møde andre
Yngre advokater og
Bygge bro mellem de forskellige lande og
Advokatsammenslutninger
Dét er, hvad EYBA betyder. Det betyder selvfølgelig også European Young Bar Association – og hvad betyder det så for dig?
Når du medlem af FAAF, er du også medlem af EYBA, da medlemsskaren netop består af de nationale advokatforeninger. Og som medlem kan du tilmelde dig EYBAs arrangementer og få:
- adgang til en række netværksarrangementer i Europa med jævnaldrende advokater og til en fornuftig pris
- obligatorisk efteruddannelse – til gavn for både den ansatte advokat(fuldmægtig) og arbejdsgiver
- gode sprogkundskaber – især en grundig træning i engelsk.
En introduktion til EYBAs arrangementer
Der er årligt 3 arrangementer, og gennemsnitsprisen er ca. 1.500,- kr. Det dækker konference, frokost, aftensmad med vin – og i enkelte tilfælde mere alt afhængig af sponsorater mv. Derudover skal du selv betale hotel og fly – med blot et kvarters søgning på nettet, bør du kunne finde en nem løsning på det. Så alt i alt er det minimale omkostninger i forhold til det enorme udbytte.
Arrangementerne starter altid fredag formiddag (dog kan man tyvstarte med en ’informal gathering’ torsdag aften) og slutter lørdag aften. Det er med andre ord en forlænget weekend.
Formandens erfaringer
Personligt har min deltagelse til de sidste konferencer været berigende – både fagligt, socialt og professionelt.
Fagligt er jeg via networking sessions, casebaseret cross-border negotiation sessions mv. blevet dygtigere. Socialt har jeg fået en masse nye venner fra bl.a. USA, England, Irland, Spanien, Italien, Holland, Tyskland, Rusland og Serbien – og jeg mener ikke bare ”de der obligatoriske 50 nye venner på Facebook.
Professionelt har jeg fået opbygget et netværk, der gerne skal kaste sager af sig i fremtiden (og rent faktisk allerede har kastet en enkelt af sig). Og så har jeg flere gange benyttet muligheden for at sparre med mine engelske kontakter, når jeg har siddet med kontraktskoncipering på engelsk – for ikke at glemme et enkelt paradigma i ny og næ. De muligheder havde jeg ikke for blot 2 år siden, hvor jeg endnu ikke havde været til mit første EYBA-arrangement.
Ses vi i juni?
Som FAAF-medlem har du altså adgang til et netværk af over 200.000 yngre advokater over hele Europa. Mød nogle af advokaterne ved EYBAs konference i Sheffield den 11.-12. juni 2010. Du kan læse mere om Sheffield og om konferencen ved at følge links til højre på siden. Peter Wright, der er den primære arrangør, har lagt en masse kræfter i det, og siger: ”England is more than just London and we are well-prepared here in Sheffield – it’s going to be a blast”.
Der er også et link til Charlotte Gyndes beretning fra EYBAs konference i Lissabon "Networking heaven for faafere". Hvad fik hun ud af sin førte EYBA-arrangement?
FAAF giver dig et turpas til en verden af oplevelser – benyt dig af det!