Udvalgets formål, opgaver og arbejdsform:
- Inspirere og komme med idéer til Djøfs beskæftigelsesstrategi, herunder regionale og lokale initiativer.
- Opsamle og evaluere erfaringer fra ledige medlemmers deltagelse i beskæftigelsesfremmende projekter, aktiveringstilbud og løntilskudsjob uanset hvem, der har været aktør og ansvarlig for tilbuddet.
- Samle idéer til styrkelse af Djøfs arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, herunder påvirkning af politiske initiativer på landsplan og regionalt.
- Sikre fortsat inspiration til udvikling af Djøfs ydelsestilbud til arbejdssøgende medlemmer.
- Sikre arbejdssøgende medlemmers politiske indflydelse i Djøf ved valg af repræsentanter til Fællesbestyrelsen og Repræsentantskabet.
Udvalget holder 2-4 møder årligt. Møderne kan holdes på skift i og uden for København (Århus, Odense og Aalborg). For god ordens skyld skal det nævnes, at Djøf ikke yder kompensation for udgifter til rejse og transport til mødedeltagerne i.f.m. møder i Djøfs Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg.
Formanden for udvalget bringer erfaringer fra udvalgets arbejde ind i Djøfs bestyrelse
Udvalget er et åbent forum. Alle arbejdssøgende medlemmer kan deltage.
Næste udvalgsmøde afholdes i Odense, Hotel Radisson, d. 31.1-2012, fra kl. 10.00-13.00. Ude til højre finder du programmet for dagen, samt linket for at tilmelde sig mødet.