How2Learn indgår som et centralt element, når vi designer læringsproces og opfølgningsaktiviteter. Kombinationen af høj fleksibilitet og vores mål om at skabe reel læring og effekt for både deltagere og organisation, stiller store krav til både læringsdesign og evalueringsformer.
Grundlæggende skal How2learn sikre, at det individuelle udbytte og effekten i organisationen skabes i en vekselvirkning mellem virkelighedsnære reelle udfordringer, mulighed for at få ny viden, meningsfuld træning, dialog og individuel refleksion. Hvis I kontakter os om et Viden til Tiden forløb, vil I derfor opleve, at vi ikke alene skal drøfte det faglige indhold men også de pædagogiske muligheder og forskellige metoder til evalueringer og effektmålinger.