Obligatorisk efteruddannelse for advokater

- Har du også svært ved at opfylde kravet om de 54 lektioner?

Efter den første 3-års periode er udløbet, erfarer vi, at mange har haft svært ved at opfylde kravet om 54 lektioners obligatorisk efteruddannelse for advokater. Det er der flere grunde til. For nogle er det tidspres eller ”dårlig” planlægning. For andre vanskeligheder med at finde de rette kurser. Det gælder navnlig specialister med lang erfaring. På den anden side mener en del af de mere erfarne, at 2-3 kurser om året inden for deres område er ”overkill”.

At en advokat skal kende sin jura og løbende opdateres er en selvfølge. Men en advokat skal også have anden viden og andre kompetencer end de juridiske.

Vi gør det lettere

1. Få gratis rådgivning

Hvis du har spørgsmål eller ønsker sparring om hvilken efteruddannelse, der passer lige netop dig,  er du velkommen til at kontakte Torill Løebekken på tlf. 33 95 99 65 eller e-mail tol@djoef.dk,

2. Vi har et bredt kendskab til dit marked 

Det giver et væld af muligheder for faglig og personlig udvikling

DJØF Efteruddannelse har et af markedets største udbud af jurakurser. Derudover har vi et rigt udvalg af kurser inden for ledelse, projektledelse, organisation og HR, kommunikation og personlig udvikling, forhandling og konfliktløsning samt økonomi. I kataloget og på hjemmesiden kan du se et udvalg af ikke-juridiske kurser, der er relevante for advokater og jurister. De er tænkt som inspiration, for der er mange flere muligheder.

Desuden har DJØF Efteruddannelse et dybdegående kendskab til branchen og dens behov - ikke mindst igennem de mange advokater, der er medlem af DJØF, men også igennem mange år at have samarbejdet med Advokaternes Serviceselskab og nu med Danske Advokater.

3. Vi opfylder betingelserne til efteruddannelse for advokater

Fra og med 2008 er alle advokater og advokatfuldmægtige underlagt regler om obligatorisk efteruddannelse.

Alle DJØF Efteruddannelses kurser opfylder betingelserne i bekendtgørelsen §3 om advokaters og advokatfuldmægtiges obligatoriske efteruddannelse. Dokumentationen for deltagelse på kurserne giver den nødvendige information, og deltager du i ikke-juridiske undervisningsforløb af betydning for advokaterhvervet, kan du bede os om et kursusbevis. Se Justitsministeriets bekendtgørelse i boksen til højre. 

På vores jurakurser har vi oplyst, hvor mange kursuslektioner, hvert kursus giver, og du får automatisk dokumentation i forbindelse med din deltagelse på kurset. På vores øvrige kursusudvalg inden for fx ledelse, personlig udvikling, kommunikation og økonomi kan du ved henvendelse til enhver tid få dokumentation for efteruddannelse.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op