DJØF råder medlemmer til nøje at overveje det, inden de siger ja til mobiltelefon og hjemmearbejdsplads
Kræv kompensation for multimedieskatten
DJØF opfordrer til at gå efter et tillæg for fleksibilitet og pas på med bare at sige ja til citrix-nøgler.
02.10.2009
Af:
Eva Bøgelund
Om multimedieskatten
Multiemedieskatten træder i kraft 1. januar 2010 og skal betales af alle, som har fået stillet jobmobil (dog med visse modifikationer), arbejdscomputer eller andre elektroniske arbejdsredskaber til rådighed af deres arbejdsgiver.
DJØF vil nu til at rådgive djøferne i staten om at få et tillæg for at være fleksible. Det kan være et funktionstillæg for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen eller et kvalifikationstillæg for selvstændig opgavevaretagelse og/eller arbejdstilrettelæggelse.
Den udmelding kommer i kølvandet på, at Finansministeriets Personalestyrelse blankt afviser, at staten kan give sine ansatte kompensation for den nye multimedieskat. Læs: Give en lønforhøjelse eller et tillæg på de knapt 4.000 kr. om året, som er det beløb, der skal til for at modregne de netto 1.681 kr. i ekstra skat, som multimedieskatten kommer til at koste en topskatteyder.
Noget for noget
At få en sådan lønforhøjelse eller tillæg har ellers været DJØFs råd til medlemmerne både i privat og offentlig sektor. Men det kan de statsansatte djøfere ifølge Personalestyrelsen godt glemme. Styrelsen skriver på sin hjemmeside, at det ligger uden for de gældende lønsystemer at forhøje/nedsætte lønnen som konsekvens af ændrede skatteregler, og der er således ikke grundlag for at yde tillæg som kompensation for multimediebeskatningen.
”Men det er helt misforstået,” siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.
”Vi mener ikke, at de offenligt ansatte skal kompenseres for skatten. Til gengæld skal de heller ikke betale for at arbejde på fleksible tidspunkter, blot fordi de bruger multimedier stillet til rådighed af deres arbejdsgiver.”
Kan det betale sig for mig?
Derfor vil Lars Qvistgaard nu rådgive djøferne om at få tillæg for at være fleksible.
”Der er gode begrundelser for at give et tillæg for fleksibilitet, og det har både arbejdsgiver og medarbejder glæde af.”
Hvad hvis Personalestyrelsen sender en diskret bulle ud om, at der ikke må gives den slags tillæg for fleksibilitet, hvis det reelt handler om multimedieskatten?
”Vi har et decentralt lønsystem, hvor det er den enkelte arbejdsgiver, der har retten til at vurdere, hvilke konkrete forhold der kan begrunde tillæg. Det vil overraske mig meget, hvis Personalestyrelsen ville begynde at ændre på det.”
Hvad hvis det viser sig, at det ikke er til at komme igennem med at få de her tillæg og dermed altså ingen kompensation få for den nye skat – hvad er så dit råd til dine medlemmer?
”I sidste ende må den enkelte vurdere, hvad det er værd. Hvis man selv har gavn af multimedier, så ville jeg sikre mig, at værdien af dét, jeg får stillet til rådighed, overstiger det, skatten kommer til at koste. Og så ville jeg bestemt tænke mig om, før jeg tager imod en token eller citrix-nøgle (kodesystemer, som gør, at man kan logge sig ind på sin arbejdscomputer fra en anden computer, red.). Den kan arbejdsgiveren give mig uden, at multiskatten træder i kraft. Men det medfører jo så, at jeg bare selv skal betale resten af dét udstyr – bredbånd, bærbar pc etc. – der skal til for at arbejde hjemme. Og så er vi lige vidt.”
Kommentarer (5)
Hvad med de videregående læreranstalter
Det er mit indtryk at indholdet især retter sig mod ansatte i statens forvaltning.
Problemet er imidlertid også gældende på videregående læreranstalter f.eks. universiteter, hvor det er mit indtryk at vi på den ene side skal udvise stor fleksibilitet, mens det på den anden side er opfattelsen (ihvertfald fra min egen arbejdsplads direktion), at multimedieskatten er et personligt angående, som ikke vedrører arbejdet.
Ikke kun i det offentlige/selvejenden institutioner
Vi har også på min arbejdsplads i en organisation inden for boligadministration fået beskeden, at multimedieskatten blev modsvaret af andre skattelettelser.
Da jeg hverken får internet eller telefon betalt har jeg anmodet om, at få en statinoær pc stillet til rådighed.
Fleksibilitet fra min side uden belønning eller fleksbilitet fra arbejdsgiveren kommer ikke på tale...
Særligt om internetforbindelser
Jeg skal ikke her have en mening om multimedieskatten som sådan, eller hvornår det kan "betale sig" at få stillet en computer el.lign. til rådighed.
Jeg vil blot pege på et særligt forhold for dem, der får stillet internetforbindelse til rådighed. Inden man beder sin arbejdsgiver opsige aftalen, bør man overveje, om man alligevel vil have en internetforbindelse. I givet fald vil det for langt de fleste - hvis ikke alle - være en bedre forretning, at beholde den arbejdsgiverbetalte forbindelse. De billigste internetforbindelser koster 160-170 kr./mdr., (lidt mindre for mobile forbindelser, men så er der vist forbrugsloft) hvilket er mere end multimedieskatten koster.
"hul i hovedet"-kompensation
At skulle have ekstra tillæg pga. en ændring i skattesystemet er der noget af det mest faglig-ukorrekte jeg længe har hørt. Det er svært at tage djøf alvorligt. når de kommer med sådanne udmeldinger.
Skulle man så også trækkes i løn når skatten sættes ned? I så fald er der mange djøf'ere der skylder siden skattestoppet - tag Jer sammen...
Iøvrigt er multimediaskatten en fin idé på bagrund af skatteøkonomisk politik...
En fremragende kompensation
Det er en rigtig god ide, at djøf blander sig i debatten om multimedieskatten.
Mange steder vil arbejdspladser gerne have, at sikkerheden overholdes og at dokumenter ikke kopieres på en USB-nøgle, for at undgå en virusinficering gennem en anden computer. Men netop for at undgå multimedieskatten, hvorfor skulle man så ikke benytte sig af muligheden for at anvende en USB-nøgle til arbejdsrelaterede dokumenter og logge på ens private hjemmecomputer.
Samtidig ved vi, at de fleste i Danmark efterhånden både har en privat internetforbindelse hjemme samt flere computere per husstand. Selvom nogle har en arbejdsrelateret internetforbindelse, må denne som udgangspunkt ikke bruges til privat forbrug, så hvorfor skulle man have en arbejdsforbindelse til internettet? Dette kunne medarbejdere godt undvære, ligesom man kan undvære at tage en arbejdscomputer med hjem.
Men det efterlader stadig et problem for mobiltelefoner. Skal man eksempelvis i en konsulentstilling være fleksibel ift. kunder, eller skal man bare lade kunderne vente til man kan besvare på kontoret?
Spørgsmållet er hvem der er villing til at betale mere og for hvad?
Eller vil vi i virkeligheden gerne have fleksibilitet? I så fald føles multimedieskatten som en straf.