DJØF



Sti fra forsiden


Hjælpe-værktøj

Bogmærk og Del

Foto: Jan Djenner, Scanpix

Foto: Jan Djenner, Scanpix

Hver femte vil arbejde mere ved lavere skat

En lavere marginalskat vil få hver femte djøfer til at blive i arbejdstøjet i længere tid, viser en undersøgelse fra DJØF. Blandt de privatansatte djøfer gælder det hver fjerde.

29.04.2009

Af: Tine Santesson


De fleste djøfere vil hverken arbejde mere - eller mindre for den sags skyld, hvis marginalskatten sænkes. Det viser tal fra en undersøgelse blandt 1306 djøfere under 40 år, som DJØF har gennemført i samarbejde med Berlingske Nyhedsmagasin.

Dog tilkendegiver hver femte djøfer, at en lavere marginalskat vil få dem til at bruge flere timer på at arbejde, end de gør i dag. Det er især de privatansatte og lederne både i det offentlige og det private, der har ambitioner om at give den en ekstra skalle med hensyn til arbejdstiden, hvis altså marginalskatten bliver sat ned.

Men det er åbenbart de færreste, der rent faktisk vil få noget ud af at lægge flere timer i arbejdet. For ifølge samme undersøgelse er det kun fem procent af lederne og elleve procent af de menige privatansatte djøfere, der siger, at deres løn automatisk ville stige, hvis de arbejder fem timer mere om ugen.

Til gengæld overvejer 13 procent at tage et ekstra job som fx konsulent, hvis marginalskatten falder.

 OFFENTLIGT ANSATPRIVAT ANSAT

ALLE

 MenigLederMenigLeder
Mere eller meget mere16 %21 %24 %23 %20 %
Hverken mere eller mindre73 %74 %66 %73 %71 %
Mindre eller meget mindre2 %1 %2 %1 %2 %
Ved ikke8 %3 %8 %4 %7 %
I alt100 %100 %100 %100 %100 %

Kommentér denne side

Retningslinjer for brug af kommentarer

Kommentarer (2)

Fejlagtig overskrift?

d. 29-04-2009 11:43 / Jonas Herby

Nu skal man nok ikke lægge for meget i, hvad folk oplyser i en spørgeundersøgelse som denne, men HVIS tallene var udtryk for hvad der kommer til at ske, så synes jeg overskriften på artiklen er misvisende.

20% af DJØF'erne vil arbejde mere hvis marginalskatten sænkes. Det synes jeg umiddelbart lyder meget højt! Så overskriften kunne lige så godt have været "MANGE djøfere vil arbejde mere ved lavere skat".

Overskrift!

d. 07-05-2009 12:51 / Thomas Hansen

En anden mulighed ville være overskriften: "Størstedelen af DJØFerne vil ikke arbejde mere ved lavere skat"