Efteruddannelse i drab: En djøfer fortæller
Hør Claus Gade Sørensens personlige beretning om, hvordan han lander i et trusselsscenarie, som han ikke er forberedt på, da han bliver sendt til Irak som udlændingeattaché. Og om hvordan han bliver trænet i at dræbe, og de konsekvenser, det får.
24.06.2008
Af:
Helle Baagø
I 2004 sender Integrationsministeriet cand. scient. pol. Claus Gade Sørensen til Irak som udlændingeattaché. Her lander han i et trusselsscenarie, som han ikke er forberedt på. Se hans personlige beretning om, hvordan han lærer at beskytte sig selv, i multimedieprogrammet "Efteruddannelse i drab". Klik her
Claus Gade Sørensen har været landerådgiver for Udlændingestyrelsen (senere Udlændingeservice) i syv år, da han bliver sendt til Bagdad i marts 2004. Hans mission er at være med til at opbygge et flygtningeministerium og arbejde for, at irakiske flygtninge i Danmark kan sendes tilbage til deres hjemland.
Han bliver i første omgang placeret i Coalition Provisional Authority (CPA), koalitionens midlertidige myndighed. Den har hovedkvarter i Saddam Husseins Republikanske Palads.
Den 41-årige danske embedsmand er landet i et trusselsscenarie, som han ikke har haft fantasi til at forestille sig på forhånd. To af hans kolleger bliver dræbt af en vejsidebombe få dage efter ankomsten. I begyndelsen af april 2004 begynder terrorister at tage udenlandske gidsler. I maj 2004 bliver der sat en pris på danskernes hoved: Der bliver udlovet en dusør på 500 gram guld til den, der dræber en udlænding fra et af de lande, der støtter USA og Storbritannien.
Fra august 2004 er hans arbejdsplads den danske ambassade i Bagdad. Her risikerer han i perioder at være uden livvagter og træner derfor i at håndtere en pistol.
"Da jeg søger jobbet, regner jeg ikke med, at jeg kommer til at sidde et sted med en skarpladt pistol i skuffen for at kunne forsvare mig, hvis nogen vil angribe eller dræbe mig" siger han.
Ekstrem stress
Opholdet i Irak udløser en voldsom stresstilstand, der første melder sig, da Claus Gade Sørensen vender tilbage til Danmark i 2005. Længe efter at han er kommet hjem, holder han for eksempel øje med biler parkeret i vejkanten af skræk for, at der kan være vejsidebomber i den parkerede bil.
- Jeg bliver utrolig træt og har svært ved at koncentrere mig. I en periode har jeg også svært ved at huske ting. Situationen i Bagdad er ekstrem, men meget lig den, hvor andre får stress. Udgangspunktet er det samme. Der er et mål, men midlerne stemmer ikke overens med det mål, man har sat sig. I mit tilfælde er det fordi, nogen stræber efter mit liv. Den sikkerhed, som skulle få mig til at føle mig tryg, er der ikke, siger han.
I Bagdad prøver Claus Gade Sørensen at mærke efter, hvordan opholdet påvirker ham.
- Men der sker jo det, at kroppen går i gang med at producere stresshormoner for at holde dig i gang. De fungerer ligesom din egen krops doping. Derfor er man er i stand til holde den kørende. Men når man arbejder i Irak, låner man af sin fremtid, og det er den, jeg må betale af på, da jeg kommer hjem, siger han.
Claus Gade Sørensen bliver syg af den stress, som opholdet i Irak gav ham. Han mister sit job og bliver fritstillet i december 2007.
Efter lægehjælp og psykologbehandling er han i dag i gang med at finde nyt arbejde.
Se multimediefortællingen Efteruddannelse i drab. Klik her.
Claus Gade Sørensen har beskrevet sit ophold i Irak i bogen "På trods af terror", udgivet på Borgens forlag.
Citat:
"Min læge spørger venligt, empatisk, men også forbavset ind til, om det virkelig er rigtigt, at der var en dusør på vores hoveder.(...) Hans måde at spørge på overrumpler mig. Jeg har hidtil anset det som et forhold, jeg måtte bide i mig. (..) Ingen har udtrykt forståelse for det helt urimelige i, at jeg risikerede at blive dræbt eller lemlæstet, fordi jeg gjorde mit arbejde." Fra bogen "På trods af terror".