Forleden var jeg lige ved at tabe underkæben, da jeg hørte fra et medlem, at han ikke ville svare på lønundersøgelsen blandt privatansatte fordi hans løn var så ringe, at den ville trække gennemsnittet ned. Han mente altså, at et input fra ham ville være ødelæggende for statistikken. Umiddelbart kunne man mene, at det da var en hensynsfuld indstilling, men tænker man lige lidt længere, har den indstilling lige præcis den modsatte effekt – for afspejler statistikken ikke virkeligheden med hele dens kontinuum af lønninger, så kan den til arbejdsgiverens sikkert store fornøjelse afvises som utroværdig.
Vi bliver af og til mødt med kommentarer om at lønstatistikken rammer helt ved siden. Fra vores højtlønnede dealere i finanssektoren lyder det, at niveauerne er alt for lave og fra den lille virksomhed i Vestjylland lyder det, at end ikke chefen får den anbefalede startløn til nyuddannede. Det er jo ikke i sig selv bevis for at statistikken ’så nok rammer nogenlunde i midten’, men vi ved at det ikke er helt ved siden af. Og i øvrigt kan statistikken jo meget mere end at fortælle om lønnen i midten – fx kan vi lave et særudtræk til dealeren i finanssektoren eller til medlemmet i Jylland kan vi vise spredningen i lønningerne for økonomer i mindre jyske virksomheder.
Men dette forudsætter én ting, nemlig volumen i statistikken, altså svar fra så mange som muligt. Statistisk set har du selvfølgelig svaret, men kender du privat ansatte, der ikke har, så bed dem lige om at svare – uanset om de 200.000 dækker over en årsløn eller en månedsløn…
(Og skulle du ikke have fået svaret kan du gøre det her)