Stress er ikke et problem for ledere

Af James Høpner

En (politisk) ukorrekt konklusion

En række undersøgelser peger på, at stress kun i mindre omfang rammer ledere. Én af hovedforklaringer på dette er, at ledere har større indflydelse på deres dagligdag, og hvilke opgaver de skal løse. En lang række af de samme undersøgelser peger til gengæld ret entydigt på, at stress er et problem for en stor gruppe medarbejdere. Vi kan således kækt konkludere, at stress er et problem for medarbejdere og ikke for deres ledere.

En absurd konklusion med en vis mening

Konklusionen er selvfølgelig absurd, samtidig med at den peger på et overset problem i debatten om stress. Nemlig det forhold, at når en række ledere ikke får grebet ind over for stressskabende arbejdsmiljø, så skyldes det måske en manglende prioritering af stress. Ikke af ond vilje, men stressproblemer er desværre ikke det eneste, ledere skal forholde sig til. Havde det været så enkelt, var det sikkert flere ledere, der greb mere håndfast ind over for problemet.

Når stress bliver en tvangsopgave

For nyligt talte jeg med et par djøf-ledere om, hvordan man kom stressproblemerne til livs. De anerkendte problemet, men var også ved at være lidt trætte af de mange "selvbestaltede" stresseksperter og coaches og særligt den meget kritiske tone, de blev mødt med fra arbejdsmiljøforkæmperne. Man fik fornemmelsen af, at det var en tvangsopgave, som de tog fat om. Den indre motivation var ikke så fremtrædende. Og man skal ikke have læst meget om den slags for at vide, at sådan et ydre pres sjældent giver de bedste resultater på den front.

Taler vi for meget om stress?

Vi løser ikke problemerne med stress ved at kræve alle andre dagsordner om vækst, innovation og økonomi af bordet. Det er en stor risiko for, at det virker kontraproduktivt, hvis vi får skabt en fløjkrig mellem stresseksperterne og lederne. Problemet er formentlig ikke, at de fleste ledere ikke gerne ville gøre noget mere for, at undgå stressproblemer. 

Problemet er nok nærmere, at stress blot er ét af mange nye typer af problemer, ledere skal forholde sig til. Problemet er måske også, at vi ikke er så langt med at integrere vores løsninger på ledelse af alt fra Facebook-opdateringer til langtidssygemeldinger på grund af stress. Måske skulle vi tale mere om det. Måske er stress blot et symptom på et lidt større ledelsesproblem.

Din e-mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér
  • Lone Dawe - arbejder med ledelse og stress

    Vigtigt indlæg - tak for det: At være leder i dag i den offentlige sektor kræver, at vi simultant kan forholde os til både stress og trivsel hos vores medarbejdere, den globale udviklings betydninger for vores ressourtområde, politiske udmeldinger om enkeltsager, budgettilpasninger og effektivisering - fortsæt selv listen over krav, der i ledernes hverdagen udgør paradokser. Som ledere må vi hele tiden vælge perspektiv og fokus i den aktuelle situation. Og er vi rigtig gode til de - vælger vi på en måde, så hverken vi selv eller vore medarbejdere bliver stressede. Men glemmer en del af ledelsesopgaven duer det ikke. Det gælder også stressdagsorden, som vitterligt er et væsentligt også økonomisk og samfundsmæssigt problem.

    Skriv et svar

    0

    James Høpner

    Tak for din kommentar. Enig. Vi kan ikke udelade noget og det er vel den helt store udfordring.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Bodil - rådgiver om stress

    Tak for et super vigtigt indlæg!
    Det minder mig om mange af de samtaler, jeg har med stress-ramte djøfere - både medarbejdere og ledere.
    Når jeg spørger, om de har talt med deres nærmeste chef om udfordringerne, er svaret ofte: Jamen, han er selv alt for stresset til at forholde sig til det! Eller: hun 'tror ikke' på stress. Det eksisterer ikke i hendes optik.....

    Skriv et svar

    0

    James Høpner

    Du peger på det centralt dilemma, som også er vigtigt. Ledere bliver også stressede. Særligt mellemledere der oplever krydspres, resultatpres eller andre pres. Undersøgelserne viser nemlig også, at det primært er toplederne der ikke rammes af stress, så overskriften er strammet noget. Den manglende anerkendelse af stress hos ledere er for mig at se en blind plet, som ledere skal gøre noget ved. Pointen er dog, at det ikke kun må handle om at gøre noget ved stressen. Det er udtryk for en "system-fejl" i ledelsessystemet.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér