FUL på ny

Af Lydia Langgaard Djurhuus

FUL = Funktionærloven skal fornys? Vi i Djøf mener i hvert fald, at tiden er kommet for en ny og mere moderne funktionærlov.  Det er faktisk på flere områder, at FUL trænger til et eftersyn. Et af de vigtigste punkter bør være barsel med løn i minimum 3 måneder til både kvinder og mænd.

Men hvorfor endnu en ændring? FUL har heldigvis været ændret et par gange siden dens tilblivelse i 1938, men den er stadig ikke trimmet i forhold til de forventninger og ønsker dagens funktionærer har til barsel. I dag er det nemlig sådan, at FUL kun tildeler moderen rettigheder ved barsel. Jeg tænker om man kan stille spørgsmålstegn ved, om FUL diskriminerer faderen!? Der er i hvert fald ikke tale om ligestilling mellem de mandlige og kvindelige funktionærer i den henseende.

Vores mænd anno 2012 har også et ønske om at holde barsel med deres børn. En nyere undersøgelse som Djøf har fortaget viser bl.a., at 4 ud af 5 danskere mener, at faren skal have ret til en orlovsperiode med løn.  Undersøgelsen viser, at lovsikrede rettigheder og fuld løn har stor betydning for, hvordan forældre vælger at planlægge deres barselsorlov. En ny FUL bør være med til at sikre, at fædrene også får et reelt valg. Læs om undersøgelsen her.

Alt dette er selvfølgelig ikke aktuelt for dig, hvis du er offentligt ansat – læs her om dine rettigheder til barselsorlov med løn. Eller, hvis du som privatansat har en kontrakt der giver ret til barsel og/eller er omfattet af en overenskomst der giver fx ret til barselsorlov med løn i en given periode.

Jeg synes det er meget ærgerligt, at regeringen nu har valgt at udsætte lovforslaget om netop øremærket barsel til fædre. Tiden er ellers til det og nu var de så godt i gang. Kom igen SRSF, vi venter spændt!

ELLER, hvad synes du: er øremærket barsel til fædre opreklameret?
lld

Lydia Langgaard Djurhuus

Chefkonsulent

Rådgivning og sparring ift. kontrakter, vilkår i forbindelse med ansættelse eller afsked, herunder forhandlinger med din chef og undervisning – det er mit arbejde. Jeg har også erfaringer fra ansættelse på arbejdsgiverside. Hensigten med bloggen er at perspektivere mange af arbejdslivets problemstillinger. Læs med og se om min viden, tanker eller vinkler giver en tiltrængt "ahaoplevelse".

Din e-mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér
  • Bjarke Jensen

    Det er udtryk for en forældet og betonsocialistisk tankegang, hvis DJØF mener, at staten eller organisationer skal blande sig i, hvordan familierne tilrettelægger deres hverdag - herunder om manden skal holde barselsorlov eller passe sit arbejde i stedet for.

    Skriv et svar

    8

  • Lisbeth Fjeldsø

    Det er på tide at kvinder og mænd deler barselsorloven. Det skaber skævhed og diskrimination på arbejdsmarkedet at det stadig er kvinderne som tager den længste orlov.

    Skriv et svar

    8

  • susanne f. jensen

    Ja, det er på tide, at vi får et moderne samfund der giver individuelle og lige rettigheder til både mænd og kvinder om barsel. Så kan den enkelte beslutte sig eller hvis man vil beslutte sig i fællesskab i familien om at den ene part ikke vil benytte sin rettighed kan man jo bare gøre det og sige pænt nej tak til orlov. Det er en mærkelig forestilling om individets selvstædighed, at det skal være legalt at den ene part i en familie kan have lang orlov- fordi den anden part vil have kort.

    Skriv et svar

    4

  • Torben Liborius

    Modernisering handler ikke om at kræv rettigheder i 1950'er-forstand.
    Ved at gøre det stadigt dyrere for virksomhederne at have ansatte udhuler man mulighederne for andre tiltag, og der mange djøfjobs, hvor fleksibilitet i dagligdagen er langt mere vigtig og ganske almindeligt.
    Når man får børn, jeg har 4 og nr. 5 på vej, er fleksibilitet også ud over de første måneder langt mere vigtigt end en krav-barselsperiode. Derudover, jeg vil nødig være borte fra mit arbejde - jeg er afdelingschef - så længe, så hvis barsel reserveres til mig, og ikke valgfrit kan holdes af moderen, får vores barn bare kortere forældrebarsel.
    Så drop krav-tankegangen, og retorikken om diskriminiation er ligeledes forældet, kom ind i dette årtusinde og stimuler fleksibilitet - dét er der behov for for djøffere.

    Skriv et svar

    5

    Linda Klingenberg

    Og hvis din kone havde det på samme måde? Hvis hun gerne ville starte før hendes øremærkede barsel var brugt? Eller hvis du gerne ville holde det meste af orloven og din kone ikke ville give den fra sig? Man må jo godt holde orlov - spørgsmålet er bare om det er stat/arbejdsgiver der skal betale eller de familier der vælger forfordele den ene part.

    Skriv et svar

    2

    Læs mere
  • Steen Ehlers

    Jeg må indrømme at indledningen støder mig vildt "Vi i Djøf". Er medlemmerne blev spurgt? Jeg erindrer ikke at have være udsat for nogen spørgeundersøgelse.
    I det hele taget synes jeg at måden Djøfs politiske synspunkter fremkommer på er fuldstændig uigennemskuelig.
    En seriøs måde ville være først at spørge medlemmerne, hvilke punkter i FUL, der kunne trænge til opdatering (og lovteksten skal følge med i en sådan undersøgelse)
    På basis heraf kan man opstille en liste over forslag til ændringer, som så kan komme til afstemning.
    Endelig mener jeg, at derudover også bør være en form for mindretalsbeskyttelse forstået på den måde, at hvis en ændring er til stor skade for en bestemt del af Djøfs medlemmer, så bør foreningen ikke arbejde for denne ændring, selvom et flertal er for.

    Skriv et svar

    7

  • Jakob

    Familierne bør selv kunne bestemme hvem der holder hvilken barsel. Ingen tvang til nogen parter - tak.
    Desuden bør ventetiden på vuggestuer forkortes således at en del (især kvinder) ikke tvinges til at holde barsel.

    Skriv et svar

    7

  • Christina

    Jeg er også ked af at Djøf (på mine vegne) er blevet forgangsMand for tvangsmæssig barsel til mænd. Lad dog hver familie selv beslutte hvorledes de indretter deres hverdag, det er de nok de mest kompetente til.

    Skriv et svar

    7

  • Theresa

    ENIG!!! Det må være på tide, at faderen også har ret til at udvikle en relation til det nyfødte barn. Desuden er det udfra et retfærdighedsperspektiv mest rimeligt, at moderen og faderen deles om byrder og goder. Jeg er glad for, at DJØF kæmper for denne sag! Målet må være at komme med niveau med Sverige og Norge.

    Skriv et svar

    5

  • Torben Liborius

    Retfærdighed er, at hver familie kan indrette sig, som den selv finder bedst. Retfærdighed er ikke en 50/50-fordeling af alle opgaver. Og jeg har en meget god relation til mine børn, også uden tvangsbarsel, for fleksibilitet i dagligdagen giver langt bedre resultater end tvang.
    Og husk, at der også er en vinkel, der hedder arbejdspladsens ve og vel - jobs go arbejde er noget man skaber, ikke noget man bevilger, og det overses i hele krav-retorikken.

    Skriv et svar

    5

  • Ida Haugen

    En velkendt strategi for at afvise ligestillingsproblemer som udenfor politikkens gyldighedsområde er netop at forsøge at definere strukturelle uligheder som tilhørende "privatsfæren". Man kan betvivle, om der virkeligt er et barselsvalg, når danske mænds andel af barslen udgør mindre end 10 procent?

    Erfaringer fra både Norge og Sverige tyder på, at fædres øgede brug af barsel har bidraget til at udjævne vilkårene for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Som Lisbeth Fjeldsø påpeger er den ujævne fordeling af omsorgsarbejde en ulempe for kvinders karriereudvikling, hvilket også kan aflæses i Djøfs opgørelser over nyuddannedes ansættelsesforhold i det første job - langt flere kvindelige (41%) end mandlige (23%) djøfere starter i en midlertidig stilling - hvilket bl.a. indebærer forringede lønforhold. Det hænger sandsynligvis sammen med kønnede forventninger om, at kvinder vil påtage sig hovedparten af ansvaret for det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet.

    Skriv et svar

    2

    Linda Klingenberg

    Meget enig. Argumentet om at familierne selv skal bestemme giver jeg ingenting for. I dag er en del af barselsorloven jo allerede øremærket. Så den kan familien ikke bestemme over. Desuden er der vel ingen der siger at man ikke må holde mere barsel end man er øremærket til - bare ikke på arbejdsgivers/statens regning. Og så må jeg også sige at hvis børnene deraf får kortere orlov med forældrene, så er det jo netop et valg familien så har sin frihed til at tage eller lade være. Børnene har sikkert bedst af lang barsel, men sådan er der jo så meget børn har bedst af, men som vi som samfund og familier ikke tilbyder dem. Måske har de samme børn om 20-30 år bedst af at vi fik ændret barselskulturen så vores døtre og sønner får en mere lige mulighed for at vælge og prioritere mellem familie og karriere uafhængigt af køn.

    Skriv et svar

    3

    Christina

    Nu er forskellen hos os bare, at jeg kan amme og det kan min mand ikke og det håber jeg virkelig aldrig han kommer til! Selvfølgelig er der forskel på hvem der primært kan tage barsel ved ammebørn.

    Det er så yndigt at sammenligne os med Norge, men vi har ikke fuld løn i et helt år og mor har heller ikke ammefri fra arbejde. Og jeg er slet ikke sikker på at disse forhold vil kunne fungere i et land uden oliemilliarder.......

    Skriv et svar

    2

    Linda Klingenberg

    Og hvorfor kan du så ikke amme fordi din mand har ret til en del af orloven? Nogle familier vælger jo også at lade være med at amme - det skal de vel også have mulighed for. Dem som vælger at amme skal vel ikke diktere hvor længe mor skal holde barsel i de familier, hvor man vælger ikke at amme.

    Og selv hvis man vælger at amme på fuld tid i et halvt år som anbefalet, kan far jo godt holde sin øremærkede orlov derefter og du kan amme når du kommer hjem, om natten og i ferier og weekend mens dit barn vænnes til almindelig mad.

    Skriv et svar

    2

    Christina

    Jeg siger heller ikke at der ikke kan ammes, men at hver selv skal bestemme hvordan det passer bedst for dem. At jeg har ønsket at amme mest muligt i 12 måneder er min personlig indstilling til mine børns sundhed/allergi og den deles ikke af alle/andre. Derfor skal folk selv kunne bestemme inden for deres fire vægge.

    DU skal ikke ind i mit hjem og bestemme hvornår jeg skal amme eller hvornår min mand tager orlov. Det finder vi selv ud af!

    Jeg vil i hvert fald gerne have mig frabedt at andre blander sig og derfor støder det mig, når djøf støtter denne tvang.

    Skriv et svar

    0

    Linda

    Jeg kan godt følge dit argument hvis du ellers i øvrigt er indædt modstander af regulering. Men ellers er der da så mange områder hvor vi regulerer fir at få mere rimelighed i samfundet. Så hvorfor skulle dette være en særlig undtagelse. Men du acceptere måske (?) kvindens øremærkede barsel? Det er da også et indgreb i hvordan vi vælger at fordele orloven. Hvis staten ikke skal blande sig, så skulle vi vel heller ikke have børnefamilieydelse? Hvorfor skal folk der ikke har børn forsørge dine og mine børn? Hvorfor skal der være regler gor hvem der må have au pair piger? Og hvorfor skal vi blande os i hvad en arbejdsgiver skal betale til sine ansatte? Hvis de ansatte ikke brokker sig og har indgået en frivillig aftale, er det så ikke ok at give manden mere end kvinden? Nej - og det er derfor jeg synes det er ok at blande sig i andre familier. Omvendt kunne man lidt frækt spørge hvorfor du ikke vil tage din del af slæbet på arbejdsmarkedet (sorry for provokation :)) hvorfor vil du ikke gå derud og være forbillede for mine døtre (og måske dine egne, nu ved jeg jo ikke om du har drenge eller piger) og din mand måske forbillede for dine sønner, hvis du har sådan nogle, og vise at mænd også er omsorgsfulde. Det er også derfor jeg gerne vil blande mig. Fordi familier der indretter sig med mor der kommer bagud karrieremæssigt og far der kommer bagud på hjemmefronten er med til at tegne et billede af samfundet som jeg grundlæggende er modstander af, hvor mænd og kvinder IKKE frit kan vælge hvordan de vil prioritere hjemmeliv og karriere fordi forventningerne er for massive. De forventninger understøtter du med din lange barsel. Og det er da ikke fordi jeg syntes det gjorde en helt masse at en enkelt familie i ny og næ indrettede sig sådan. DET skal jeg nemlig ikke blande mig i. Næ, det jeg har problemer med er at det er det generelle billede og at det er rigtigt svært for en kvinde at gå på arbejde efter 6 mdr. Og gor en mand at bede om 6 mdr. Orlov. Og det er ikke frit valg. Det er det på papiret, men ikke i realiteten. Så derfor synes jeg det er ok at staten går ind i familierne og bestemmer, indtil vi har fået ændret holdningen generelt. Det blev en lang smøre, men det ligger mig også meget på sinde, at mine døtre får et reelt valg når det er deres tur.

    Skriv et svar

    1

    Christina

    Nu taler FUL ikke om tvang til barsel men om en ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens påbegyndelse til 14 uger efter fødslen. Der imod fremgår pligten af Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Her er der tale om 2 ugers ret og pligt for moderen til at have fravær efter fødsel. Selv om jeg aldrig er stødt på nogen der har følt det som en pligt, så er jeg da naturligvis også her i mod denne tvang indenfor den enkelte familie.

    Selvom du bevæger dig ud af rigtig mange tangenter, så er jeg alligevel imod tvang. Børnefamilieydelsen og au-pair ordningen er ikke tvang, men er samfundets mulighed for omfordeling indenfor visse grupper. Igen ikke en tvang.

    Og min familie tager skam sin del af slæbet for samfundet.......Min mand arbejder 60 timer + og jeg er på min 3. barsel á et års varighed (primært for vores egen skyld), så vi også i fremtiden har en befolkning til at betale for blandt andet efterløn.

    Og desværre har tillidsrepræsentanterne udspillet sin funktion for flere år siden, da deres forhandlingsønsker ofte tjener et overordnet formål for hele faggruppen og ikke det enkelte medlem/ikke-medlem. Jeg har selv været udsat for at min tillidsmand fik omkonverteret et af mine tillæg fra funktion til kvalifikation, selv om det strategisk var en dårlig disposition for mig.

    Så igen: Jeg er i mod tvang!

    Jeg ser heller ikke at jeg kommer bagud karrieremæssigt men at jeg dels prioritere anderledes lige nu og at jeg stadig har over 30 år på arbejdsmarkedet, så mon ikke jeg nok skal nå det ;-)

    Min datters og to sønners forbillede er, at de er selvbestemmende for, hvad der passer dem bedst og ikke hvad alle andre mener (på et givent tidspunkt) er samfundsnormen.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Anne

    Jeg viste ikke at mænd kunne 'barsle'!??? Ved vi kæmper for lighed, meeen tror nu nok det hedder forældreoverlov..! ;)

    Skriv et svar

    1

  • Svend Bank

    En rigtig dårlig ide

    Skriv et svar

    0

  • Troels Møller

    Det er altid en spændende diskussion, i hvor høj grad vi som samfund, skal blande os.

    Fakta er, at det i høj grad er kvinderne der tager barslen, tager barns 1.ste sygedag, tager fri ved barnets første dag i vuggestue, børnehave og skole - og at dette (måske) er en medvirkende årsåg til, at kvinderne i mange tilfælde taber løn- og karrierekapløbet.

    Som samfund bør det være et mål, at når vi en gang har bestemt, at kvinder og mænd er ligemeget værd, at den kvindelige arbejdskraft er lige så nødvendig som den mandelige, og at der skal være lige vilkår både i samfundet og på arbejdsmarket - at det så skal gælde 360 grader rundt.

    Det er kvinderne der bærer barnet og føder barnet, men ægte ligebehandling får vi aldrig, hvis vi ikke også beslutter, at mænd (og jeg er selv en mand) også skal tage deres del af opgaverne og ikke bare "outsource" dem til kvinderne.

    Børn er for vores skyld og for samfundets skyld - derfor er tiden måske også kommet til, at vi som samfund (desværre) må konstatere, at det vi har gjort hidtil var ikke nok - og foretage en regulering.

    Loven er som udgangspunkt skæv, holdningerne til hvordan opgaverne omkring børn skal fordeles er som udgangspunkt skæv og resultatet er, at kvinder og mænd af den årsag behandles skævt.

    Derfor tror jeg det er på tide, at vi ikke kun diskuterer skal loven laves om, men måske starter helt fra forfra og diskuterer hvilket samfund det reelt er vi ønsker, hvilke kønsrollemønstre skal fastholdes og derfra diskuterer, i hvilket omfang vi som samfund skal regulere.

    På samme måde, som der er kvinder der ønsker lige løn og vilkår, mænd der ønsker mere barsel med deres børn - tror jeg også der er kvinder og mænd, der synes at det nuværende system er fint som det er!!

    Personligt er jeg for regulering på dette område - spørgsmålet er bare, hvorvidt vi som samfund reelt ønsker det. Ønsker mænd at tage længere barsel og ønsker kvinderne at afkorte deres ? Ønsker kvinderne at lade "far" passe barnet når det er sygt, og har far lyst til dette øget ansvar - Hvis vi reelt ønskede det - var det så ikke for længst blevet ændret.

    Personligt har jeg kendskab til både mandlige og kvindelige chefer, der har stillet sig undrende over for mandlige ansattes ønske om barsel, 1. sygedag, omsorgsdage og lign., og tilkendegivet, hvorvidt "mor" ikke var bedre egnet til denne opgave.....

    Så skal jeg provokere, så er det min oplevelse, at der selv blandt kvindelige ledere, er en antagelse om, at mænds arbejde er vigtigere og mere værd for en virksomhed end kvindernes.... og så er det jo ligegyldigt at vi laver en lovændring!

    Skriv et svar

    3

  • Lydia Langgaard Djurhuus

    Kære alle,
    Tusind tak for de mange reaktioner her på bloggen!

    Jeg rejste to spørgsmål:
    Det ene om fædres ret til overhovedet at holde forældreorlov. Det har de ifølge FUL ikke ret til i dag, hvilket chokerer mange af vores medlemmer. Djøf mener, at FUL skal moderniseres, så der kommer en ret for fædre til at holde 3 måneders orlov med løn.
    Det andet spørgsmål handler om øremærkning af en ret til at modtage dagpenge under orlov i mindst 3 måneder for såvel mødre som fædre, ud af den samlede dagpengeret på ca. 1 år. Djøf har i efteråret 2011 også lavet en undersøgelse omfattende mere end 5.000 repræsentativt udvalgte erhvervsaktive medlemmer (en anden end den man kan linke til i blogindlægget). Her svarede mere end 80%, at de støttede fædres ret til en orlovsperiode med fuld løn. Over halvdelen heraf støtter en længde på 3 måneder eller mere. På tværs af køn, alder og sektor er der lige stor opbakning til øremærket barsel.

    Djøf har gennem mange år støttet en øremærkning på 3 måneder til fædre. Fordi vi i Danmark har en enestående beskeden orlov til fædre ud af den samlende orlov (jf. barselloven). Og fordi kvinder bliver sat tilbage i både løn- og karriereudvikling hele resten af deres arbejdsliv.

    Skriv et svar

    0

    Christina

    Hvis faderen så takker nej, må det så, efter djøfs opfattelse, gå ud over barnet??? Eller er det barnets ret til orlov op til et år?

    For hvad med de enlige mødre, skal deres børn miste de 3 måneder, eller hvad med den handicappede far, der ikke kan. Der findes utallige eksempler på, hvorfor den ene forældre ikke kan/vil udnytte muligheden for barsel. Men respekter dog vores ret til selv at lede og fordele arbejdet inden for vores fire vægge!

    Selv om diskutionen går i en anden retning, så støder det stadigt mig som medlem, at djøf støtter tvang.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Jette Ginge

    Lad nu da familierne selv bestemme, hvem der skal holde barsel. Og at DJØF støtter et forslag der i den grad griber ind i vores privatliv er forkasteligt. Hverken stat eller organisationer, eller nogen anden for den sags skyld, skal gøre sig til herre over, hvordan en familie planlægger deres privatliv.
    Bland jer uden om!

    Skriv et svar

    1

  • Steen Ehlers

    To ting er forkasteligt i undersøgelsen:
    1) Djøf skal ikke føre politik på baggrund af befolkningens holdninger, men på baggrund af medlemmernes holdninger og de belyses ikke
    2) Det er så let, at få de svar man ønsker, når man spørger folk om de ikke gerne vil have flere rettigheder uden samtidig at belyse de omkostninger, der er forbundet med de ekstra rettigheder. Eftersom spørgsmålene er formuleret på en måde, så virksomhederne forventes at blive pålagt omkostningerne, så er det helt åbenlyst, at forslaget forringer virksomhedenes konkurrenceevne og dermed koster arbejdspladser. Det burde være let for en organisation som Djøf at få nogle af de mange nationaløkonomer, der er medlemmer til at regne disse konsekvenser ud og så præsentere dem sammen med en fornyet spørgeundersøgelse, der kun gennemføres blandt medlemmerne.

    Bortset herfra synes jeg, at det i betragtning af Danmarks støt dykkende konkurrenceevne de sidste 10 år var mere relevant at undersøge om modernisering af funktionærloven kunne gøres på en måde, der forbedrede vores konkurrenceevne og dermed jobsikkerhed.

    Skriv et svar

    1

  • Allan Luplau

    Jeg vil som formand for Djøf Privat gerne blande mig i denne livlige debat. Især fordi der ikke skal være tvivl eller misforståelser om Djøfs viden og holdning. Vi har selvfølgelig undersøgt medlemmernes holdning til barselsorlov, som det også fremgår af et indlæg ovenfor. (Undersøgelsen kan ses her: www.djoef.dk/.../x.aspx). Undersøgelsen viser, at Djøferne er endnu mere positive over for orlov til fædrene end danskerne i almindelighed.

    Nogle fædre oplever, at de takket være en forældet funktionærlov ikke har ret til én eneste dags orlov med løn, når de får et barn! Det er én af bevæggrundene for, at vi arbejder på at få moderniseret funktionærloven – ikke bare på barselsområdet, men på andre områder også.

    Hvis der er opnået orlov efter aftale, så er der kun refusionsmulighed fra den centrale barselsfond i den første periode efter barnets fødsel. Her er det sjældent at placere farens orlov. Endelig er vi i den situation, at Danmark er et af de lande, der har den allerlængste orlov til mødrene og den absolut mindste andel, der er øremærket til fædrene.

    Djøf Privat mener altså, at vi har brug for at sikre fædrene gennem en øremærkning. Ikke for at tvinge dem på orlov, men for at give dem en mulighed. Det er et spørgsmål om pris, om denne orlov skal gå fra mødrene eller om den skal lægges oveni.

    Skriv et svar

    2

    Steen Ehlers

    Det er stadig et stort problem i undersøgelsen, at de interviewede ikke bliver præsenteret for omkostningerne. Alle vil jo gerne have mere, hvis det er gratis, men enten skal mændenes ekstra orlov tages fra kvinderne, eller også skal alle Djøf´ere gå ned i løn eller også skal alle danskere betale mere i skat. Der er kun de tre muligheder for finansiering og alle muligheder indebærer, at mandlige Djøferes krav om lovændring betyder forringelser for andre. Og det siger sig selv, at dette aspekt burde indgå i undersøgelsen.
    Og det er dybt skræmmende og beskæmmende, at en organisation som organiserer økonomer ikke finder det indlysende.
    For god ordens skyld - personligt var jeg den første med lederansvar på min arbejdsplads, der i midten af firserne udnyttede min mulighed for 2 ugers barsel og det var jeg overordentlig glad for. Så oventående synspunkt har intet at gøre med, at jeg ikke synes, at fædrene skal tage barselsorlov, tværtimod. Jeg synes bare ikke, at det er rimeligt, at andre skal betale herfor.

    Skriv et svar

    2

    Læs mere
Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér