Er kvinder mere stressede end mænd ?

Af Bodil Gavnholt

Det er ingen hemmelighed, at Djøf modtager flere og flere henvendelser om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tendensen har været jævnt stigende siden 2008, hvor vi havde 233 samtaler om stress til i år 2012, hvor vi forventer ca. 1100 opringninger om det emne, når året er omme. 

Når vi kigger nærmere på, hvem vi taler om stress med, så er der en klar tendens: Det er en kvinde i alderen 30-39 år.  

Hvorfor er det mon sådan? Er kvinder bare bedre til at tale om stress og bede om hjælp end mænd? Altså, parallelt med, at kvinder oftere går til læge, psykolog o.l.?  

Kvinder i 30'erne har mange ting kørende på samme tid. Det er de år, hvor de fleste sætter børn i verden og skal have familielivet til at fungere. Samtidig er det perioden, hvor du for alvor skal få fodfæste på arbejdsmarkedet og præstere nogle resultater. Når man nærmer sig de fyrre år, er der mange steder en forventning om, at man skal være afklaret på sin karrierevej, f.eks. om man skal være leder. Mange højuddannede kvinder er gift med højtuddannede mænd, som også har gang i karrieren. Det udfordrer også familielivet.

En stressforsker sagde engang: 'Når mænd kommer hjem fra jobbet, så falder deres stresshormoner. Når kvinder kommer hjem, så stiger de.'

Hvad mener du om det? Betyder det, at vi kvinder slapper mere af på jobbet end derhjemme ? Eller er stressniveauet bare konstant højt, når man er kvindelig djøfer i 30'erne?

 

bog

Bodil Gavnholt

Chefkonsulent

Stoppede i Djøf 28. februar 2013

Scient.pol. fra Aarhus – nu chefkonsulent i Djøfs Rådgivningscenter med erfaring fra internationalt arbejde, NGO'er, FN, projektledelse i DSB og faglige organisationer, hvor rådgivning og coaching er det vigtigste.

Her vil jeg blogge om: jobsøgning i krisetider, konflikter, relationer og trivsel på jobbet, stress, og hvordan du sætter fokus på din egen udvikling. Forhåbentlig vil du medvirke til en livlig debat.

Din e-mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér
  • Udkants-Louise

    Spændende emne, jeg jeg er tilmed i "farezonen". Jeg er 32, mellemleder i en landsdækkende interesseorganisiation, har personaleansvar for 2-3 projektmedarbejere, mor til tre, bor 30 minutter fra mit job og insistere på aktiv fritid med konkurrence-idræt i idrætsforeninger for både mine børn, mand og jeg selv. Jo, jeg er nok i farezonen men nyder nok de gode stress-hormoner ;-). Min mand og jeg har bare bestemt to ting; 1 ) Vi vil have et job der matcher vores komptencer og 2) Vi vil være aktivt involveret i vores lokalsamfund og dyrke konkurrenceidræt så længe vi fysisk kan holde til det. Så må vi få alt det andet med hus, have, børn og samliv til at gå op i en højere enhed. Vi har taget stilling til hvilket liv vi vil leve og har det godt med og føler vi kan håndtere. Så tror jeg på at stressen nok skal holde sig væk fra mig. Jeg tror på at hvis man stopper op og mærker efter om man lever det liv man ønsker at leve, så er det sundt for alting her i livet -også stressniveauet.

    Skriv et svar

    0

    Bodil

    Kære Udkants-Louise,
    Tak for din kommentar. Jeg tror også du lever i den positive stress ;-) hvilket minder mig om, at stress er en utrolig kompleks og individuel størrelse. Du siger noget meget vigtigt om at 'stoppe op og mærke efter': Hvis man husker det - og tør tage konsekvensen af det - tror jeg mange problemer kan forebygges. Fortsat god fornøjelse!

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Udkants-Ida

    Sjovt, at du skriver, at mænds stressniveau falder, når de kommer hjem fra jobbet, mens det modsatte er tilfældet for kvinder (der er samboende med en mand?) - hvorefter du går direkte videre til at foreslå, at det skyldes, at kvinder slapper af på jobbet...
    Mon ikke det kan tænkes, at mænd slapper mere af = ikke tager sit ansvar på hjemmefronten? Jf. den fortsat ulige fordeling af hjemlige pligter og omsorgsopgaver, herunder børnepasning og barsel.

    Skriv et svar

    1

    Bodil

    Kære Udkants-Ida
    Tak for din kommentar - jeg skulle vist have sat en smiley efter mine spørgsmål;-) - for det er jo lige netop et spørgsmål: Dels om det er rigtig (det med hormonerne..), og dels hvad det skyldes, hvis vi antager, at det er rigtigt? ;-)

    Skriv et svar

    0

    Lise Kok

    Måske værd at lave en sammenlignende undersøgelse over kvinder og mænds stress vis a vis hvor stor en andel af hjemmet de føler at de personligt er ansvarlige for. Ting som hvem der henter og bringer er også relevant - især hvis det altid er den samme der henter, og derfor altid *skal* gå til tiden.

    Skriv et svar

    1

    Bodil

    Ja, det kunne være en spændende undersøgelse...
    Her skal man vel have en forventningsafstemning med sin bedre halvdel, så der bliver lidt balance i tingene? Eller er der andre kreative forslag, som kan nedbringe stress-hormonerne?

    Skriv et svar

    0

    Lise Kok

    Forventningsafstemning på hjemmefronten er nok altid en god idé. Min pointe var nu mere at finde ud af om det, som gør at kvinder er mere stressede end mænd, er deres hjemmeliv - hvis det er tilfældet er det lettere at kigge på mulige løsninger.

    Skriv et svar

    0

    Bodil

    Kære Lise
    Ja, indtil den undersøgelse foreligger, er der vel ikke andet at gøre at spørge os selv, om vi stresser mere op over hjemmelivet end mænd gør - eller er det bare en myte? Og hvis det forholder sig sådan - hvad kan vi evt. lære af mændene...?

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Trine Iversen

    Jeg tror heller ikke på den med at kvinder slapper af på job. De kvinder jeg sammenligner mig med som både har børn og en længere uddannelse er jævnt tynget af dårlig samvittighed og stress over ikke at kunne arbejde over i samme grad som kolleger uden børn, der jo kan vi den gas.. Ved ikke om der mere effektive fordi de er længere tid på jobbet, men det føles som at de slapper mere af end dem som skal hente børn, og har en familie at passe. Egentlig en kæmpe forskel på måden man arbejder på og personligt synes jeg det aktiv er et stort dilemma at have travlt med meget arbejde, når man også vil have noget tid med ungerne...så det ville være afstressende hvis forventningerne til forældre som ledere aftog, og man kunne skyde karrieren frem til at børnene er større.

    Skriv et svar

    0

    Bodil

    Kære Trine,
    Tak for din kommentar. Ja, man kan undre sig over forventningerne til at det hele - dvs karriere og familieliv - skal køre på højtryk, når man er i 30'erne...?
    Når pensionsalderen stiger og mange har sagt nej tak til efterlønnen, er der jo mindst 30 år tilbage i et arbejdsliv. Så egl. burde der være masser af tid til at koncentrere sig om karrieren, når småbørnsalderen er overstået. Gad vide, om det er nogle forventninger, vi selv har skabt - eller hvor kommer de fra?

    Skriv et svar

    0

    Trine Iversen

    Der er mange virksomheder der har forventninger til at højtuddannede har lederpotentiale og lederønsker, men samtidig vil jeg indrømme at jeg også selv pt søger job med ledelseselement, enten projektledelse eller lign, så det er også "selvforskyldt". Det er nok en del af at blive et selvstændigt menneske - at ville træffe beslutninger og have indflydelse på hvordan tingene skal være. Og så forandrer det jo unægteligt folk at blive forældre - man bliver udviklet i rasende fart og vænner sig til at i en vis grad "lede" sine børn. Tak for god debat. Men somme tider ønsker jeg et job hvor jeg ikke skal tænke så meget, men mere "bare" være tilstede...8-16 og så hjem..

    Skriv et svar

    1

    Bodil

    Tak for flere kommentarer - jeg giver dig ret i, at langt de fleste højtuddannede har lyst til at træffe selvstændige beslutninger og få indflydelse på tingene. Gad vide, om man kan få det, uden nødvendigvis har have et lederjob? Nogle eksempler??

    Skriv et svar

    0

    Lise Kok

    Mit indtryk er at rigtig mange akademikere i det kommunale har meget stor indflydelse på egne forhold og fagområder. Rent formelt er det jo også disse typer af stillinger som overenskomsten gør plads til med stillingerne Specialkonsulent og Chefkonsulent, der typsik ikke har ledelse.

    Skriv et svar

    0

    Bodil

    Tak for det input - som minder mig om, hvor vigtigt det er, at en virksomhed eller organisation tilbyder flere karriereveje - som f.eks. fagspecialist, projektleder eller andre profiler. Så skal man ikke nødvendigvis tænke 'ledelse', når man vil udvikle sig i jobbet. Desuden er der jo også stor forskel på, hvor mange hierarkier, der findes i en organisation, dvs hvor mange lag skal man igennem for at få indflydelse? Og der er kommunerne nok forholdsvis fladere..?

    Skriv et svar

    0

    Lise Kok

    Jeg ved faktisk ikke hvor flade vi er - den kommune jeg sidder i har nogle steder 5 ledelseslag. Specialkonsulent og chefkonsulent er en fin måde at blive noget andet end chef på - men der skal stadig arbejdes for en lidt mere konsekvent brug af stillingstyperne. Og bare fordi man ikke er chef betyder det jo ikke at man ikke bliver stresset.... selvledelse har sine helt egne udfordringer, fordele og ulemper.

    Skriv et svar

    0

    Trine Iversen

    Jeg ved faktisk ikke så meget om at være ansat i kommunerne, kender kun deres arbejdsgang udefra, og det virker meget tungt og bureaukratisk. En kvinde jeg kender stoppede med at arbejde i det offentlige, da hun var fuldstændig overloaded med opgaver og ansvar. Sikkert også pga besparelser der. Derfor ved jeg ikke om der er meget forskel på ansvar i det private og i det offentlige..jeg er i en branche med en udbredt grad af selvledelse og kreativ projektledelse, teamledelse - samarbejde i mange konstellationer som gør det til et utroligt spændende og udfordrende arbejdsliv. Super. Men også et stort ansvar.

    Skriv et svar

    0

    Bodil

    Tak for kommentaren - og beklager min sene kvittering, da jeg lige er vendt tilbage fra efterårsferie. Jeg tror bestemt man kan blive stresset af selvledelse - kan du ikke beskrive de udfordringer, det indebærer.
    P.S. Det er jo dokumenteret i adskillige undersøgelser, at topchefer er de eneste, der ikke bliver stressede ;-)

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér