Listen af krav til ledere er alenlang. Du skal være handlekraftig, reflekterende, empatisk, innovativ, sansene, beregnende, kynisk og alt mulig andet. Kort sagt du skal være leder af alle sæsoner. Disse krav er ofte absurde, fordi de sjældent hænger sammen og så er de urimelige, fordi det ofte er menneskeligt umuligt, at nå alt det du skal nå som leder. Så, hvad gør du? Går rundt med dårlig samvittighed over alt det du ikke lever op til? Eller skære igennem og stiller dig tilfreds med, at det er din måde at lede på?
Vi kan mærke det ikke hænger sammen
De sidste par år har jeg talt med en række ledere der særligt har været tynget af førstnævnte samvittighedskvaler, men som udadtil har skåret igennem og valgt én bestemt position. Det har været en god pragmatisk løsning, men de tumler stadig rundt med det. Deres indre og ydre lederskab har ikke hængt helt så godt sammen, som de kunne ønske sig. Det der gør det særligt svært er, at de ikke har kunnet dele den dobbelthed med andre. Det har ikke bare været koldt på toppen. Det har også været ensomt. Jo større, mere absurde og urimelige krav, des større er ensomheden blevet.
Find nogle at tale med
Forfatteren Jørgen Leth skrev for en del år siden en kontroversiel bog med titlen; Det uperfekte menneske. Man kan have mange meninger om den, men den var i hvert fald et ærligt og åbent bud på, hvordan forfatteren var kommet gennem livet. Det er nok ikke klogt, for ledere, at dele lige så meget af deres liv med andre. Men tænk, hvis ledere delte deres sejre og nederlag mere med hinanden. Tænk, hvis vi turde være – og stå ved - de uperfekte ledere vi i virkeligheden er. Gad vist om ensomheden så kunne blive mindre og vores ledelse blev bedre af det.