Revolvermetoden i ansættelsesprocessen

Af Rene Rasmussen

Du skal gå med skyklapper for ikke at opdage, at ledigheden (specielt blandt dimittender) er høj og arbejdsgiver kan ofte vælge og vrage mellem mange kvalificerede kandidater til jobbet. MEN, er arbejdsgivere blevet lidt for kreative i deres udvælgelsesprocesser?

Jeg har i min kontakt med vores medlemmer stødt på flere historier om ansættelsesprocesser der kun kan beskrives som revolvermetoder. Ansættelsesprocesser, hvor kandidater bliver sat op over for hinanden (ansigt til ansigt) og skal fortælle arbejdsgiveren lige netop hvorfor, at denne ikke skal ansætte modkandidaten. Det er altså ikke alene nok, at du fortæller om dine egne kompetencer, du skal også nedgøre de andre kandidaters kompetencer – og også selv risikere at blive nedgjort.

Andre medlemmer fortæller, at de er blevet bedt om at læse andres ansøgninger igennem til en jobsamtale, hvorefter de skulle kommentere på, hvorfor denne ansøger ikke var egnet. Derefter er de blevet præsenteret for andres kritik af dem selv.

Når jeg har talt med disse medlemmer, er jeg tit blevet spurgt, om jeg synes de skal sige ja til jobbet, hvis de bliver tilbudt det – og det kan jeg ikke svare på! Det er dog vigtigt at huske, at ansættelsesprocessen og jobsamtalen siger rigtig meget om det arbejdsmiljø der gør sig gældende på arbejdspladsen. Når arbejdsgiver forventer, at du har rundsave på albuerne til jobsamtalen, må du også formode, at det gør sig gældende i dagligdagen på arbejdspladsen. Mener du ikke, at dine værdier er forenelige med dem virksomheden portrætterer, er det derfor en god idé at tænke dig om inden du siger ja.

Husk at jobsamtalen også er din mulighed for at se arbejdsgiver an.

rra

Rene Rasmussen

Konsulent

Jeg blogger her om min hverdag i Djøf. En hverdag hvor jeg forhandler med arbejdsgivere, rådgiver medlemmer om ansættelsesvilkår og underviser i lønforhandling. Omdrejningspunktet er dit arbejdsliv, og bloggen er mit indspark til at sende nogle gode råd videre.

Din e-mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér
  • Ole

    Som det er nu er det arbejdes giver der sidder på flæsket. og underligt at sige det, når det skifter igen. Begynder arbejdstager at opføre sig som bindegale.

    De frie markedskræfter er bare i spil

    Skriv et svar

    0

  • Tina

    Hvis folk ringer og spørger om de skal tage jobbet, må det være fordi de kan mærke der er noget galt. Jeg selv ville aldrig begynde et sådan sted. Men hvis man trives med at stikke konkurrenter ned bagfra, skal man da endelig kaste sig ud i det!

    Skriv et svar

    3

  • Olav B. Hessellund

    "Når jeg har talt med disse medlemmer, er jeg tit blevet spurgt, om jeg synes de skal sige ja til jobbet, hvis de bliver tilbudt det – og det kan jeg ikke svare på!"

    Forstår ikke din og andres tvivl. De fremgangsmåder, du beskriver er jo himmelråbende uetiske.

    Skriv et svar

    0

    René Rasmussen

    Kære Olav,

    Tak for din kommentar.

    Det er nu heller ikke fordi at jeg er i tvivl, hvis jeg stod i sammen situation - men jeg kan ikke bestemme om vores medlem skal tak ja eller nej til et tilbud. Det må medlemmet bestemme selv.

    Skriv et svar

    2

    Læs mere
  • Lise Kok

    Det lyder helt ud i hampen. Men problemet er jo ikke sjældent at man får problemer hvis man som arbejdsløs afviser et jobtilbud, uanset at den potentielle arbejdsgiver er dybt usympatisk.

    Hvor tit sker det her? Og er det indenfor særlige brancher?

    Skriv et svar

    0

    René Rasmussen

    Det er meget ny at vi har fået henvendelser om sådanne processer - og har derfor indtilvidere ikke haft mange henvendelser. Vi er dog meget opmærksomme på problematikken, da det nødigt er noget der skal 'smitte' til flere arbejdsgivere. De henvendelser vi har haft har især drejet sig om konsulentbranchen.

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Gitte Krog-Meyer Holmen

    Behandl andre som du gerne selv vil behandles...hvis du støtter op om og som menneske kan stå inde for denne måde at behandle andre mennesker på, så får du jo ved din ansættelse et sådant sted rigtigt gode muligheder for (direkte og indirekte) at sikre, at disse metoder og tilgange til andre mennesker forsat er dem, der arbejdes ud fra

    Skriv et svar

    0

  • Janne

    Er en ansøgning egentlig ikke fortrolig?

    Skriv et svar

    1

    Lise Kok

    Rigtig god pointe! Må arbejdsgivere overhovedet vise ens ansøgning til udenforstående?

    Skriv et svar

    1

    René Rasmussen

    Ansøgningerne blev lagt frem for medlemmet i anonymiseret form. En arbejdsgiver må ikke videregive personfølsomme oplysninger, men der er ikke noget til hindre for at vise ansøgninger fra andre ansøger, hvis ansøgningen er blevet anonymiseret

    Skriv et svar

    0

    Læs mere
  • Mia

    Jeg kan slet ikke forstå processen. Det er en ledelsesopgave at vurdere ansøgererne. Såfremt de ikke er i stand til det, ville jeg være meget nervøs for hvordan de ellers griber ledelse an. Jeg ville selv have rejst mig og gået.

    Skriv et svar

    0

  • Hanne Christensen

    Som ledig ville jeg tage jobbet, hvis der ikke var et alternativt. Det er jo sædvanligvis lettere at få et job, hvis personen allerede er i ansættelse. En ledig må altså bruge stillingen som springbræt til en ny stilling med forhåbentligt et bedre arbejdsmiljø.

    Når nu DJØF gentagne gange har set denne tendens, burde DJØF derimod arbejde på at få rammer for, hvad en arbejdsgiver kan tillade sig i ansættelsesproceduren.

    Dette eksempel er grelt, men der sker også udstrakt aldersdiskriminering i ansættelsen. Fx bliver der i dag altid digitalt spurgt om din alder og køn i en jobsøgning. I mange EU-lande er det forbudt, og man må da også spørge, om sådanne spørgsmål ikke netop lægger op til diskrimination.

    Jeg så meget gerne, at DJØF tog disse forhold op, for skal man gøre op med diskriminering og dårligt arbejdsmiljø, herunder i ansættelsessamtalerne, bør det ske kollektivt - det kan ikke være en indviduel opgave.

    Skriv et svar

    0

    Pia

    Hvor er jeg enig med Hanne om spørgsmålene til alder. Det er uhørt, taget den udbredte aldersdiskriminering i betragtning. Et oplagt punkt for Djøf at tage op politisk. Det bør være ulovligt.

    Skriv et svar

    1

    Læs mere
  • Pia

    Uanset om det er arbejdsgivers marked eller arbejdstagers marked skal man være bevidst om - og tro mod sin egen etik. Det er også på den baggrund, man må sætte grænser for, hvad man vil finde sig i. Personligt ville jeg ikke finde mig i den beskrevne proces - ikke ET minut!

    Skriv et svar

    0

  • Uffe W. Vilhelmsen

    Det er sikkert nemmere at sige end det er rent faktisk at gøre det, hvis man står uden arbejde og uden indtægt, men jeg ville godt nok takke nej og ville heller ikke forspilde chancen for at fortælle arbejdsgiver hvorfor!

    Skriv et svar

    0

  • Dan Søberg

    Det bedste at gøre i denne situation er at omtale konkurrenten positivt både ved konfrontation med vedkommende eller vurdering af CV. Dog bør man overveje kraftigt at sige fra i det sidste tilfælde, for at undgå konflikt med loven.

    Skriv et svar

    0

  • Hanne Damsholt

    Jeg synes ikke man skal deltage i nedgørelse af andre ansøgere.
    Det er arbejdsgiverens ansvar at ansætte.
    Jeg er enig i at det siger rigtigt meget om arbejdsmiljøet, hvis man går ind på de vilkår.
    Skrot dem - hvis de ikke får medarbejdere med disse metoder kan de lære at gøre noget andet.
    Du er bedre værd end de vilkår - rank ryggen!
    HUSK - du er den eneste der kan passe på dig selv - gør det.
    Kærligst Hanne


    Skriv et svar

    0

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér